Da Mette Mølbak fik diagnosen, brast hendes verden sammen - men så fandt hun en grød

En sommerdag i 2012 blev Mette Mølbaks liv forandret. Hun var sammen med sin familie på ferie ved Vesterhavet, da hun netop den sommermorgen vågner op med et underligt slør, der lå som en tåge foran hendes venstre øje.

”Jeg klaskede vand i hovedet, drak en kop kaffe og løb en tur. Men det hjalp ikke. Mit syn var stadig tåget på det venstre øje, og nervøsiteten steg, i takt med at timerne gik. Det forsvandt ikke,” forklarer hun.

På det nærmeste hospital bliver hun tilset akut. Der bliver foretaget adskillige synsprøver, og undersøgelsen og diagnosen var nem at stille. Hun har betændelse på synsnerven. Det er ufarligt, og det forsvinder igen. Men i 50 procent af tilfældene er det en forløber til sklerose, fik hun at vide.

Fra at have levet i relativt ubekymret liv blev det pludseligt fyldt med angst for, om hun gik rundt med en kronisk sygdom, der kan være potentielt invaliderende. Flere prøver, scanninger, biopsier og kontroller fulgte. Og i efteråret 2013 blev hun MR-scannet igen, og så kom dommen: Du har sklerose.

”Jeg var ikke et klokkeklart tilfælde, men jeg var heller ikke appelsinfri, som overlægen formulerede det. Der var noget i min krop. Den verden, jeg kendte, hvor jeg indtil nu bare havde surfet gennem livet, brasede sammen. Og samtidig gav det ikke mening. Jeg var på det tidspunkt 35 år, levede overvejende sundt, var slank og havde aldrig fejlet noget. Jeg følte mig sundhedsmæssigt som en, der burde få A+ på sit karakterblad.”

Læs også

Jane var konstant træt og udmattet. En tilfældighed gjorde, at hun opdagede, hvad der var galt

Men der var altså noget i Mettes krop, som ikke fungerede, som det skulle. Det var en diffus følelse af at føle sig syg, men ikke at være det, forklarer hun.

"Jeg havde ingen direkte symptomer, men angsten satte en klo i mig. For hvad betød den her diagnose? Ingen kunne sige noget. Det var som at kigge ind i en tåge, hvor jeg blev hvirvlet ind i en tsunami af tankespind. Kunne jeg være den mor, jeg gerne ville være? Kunne jeg stadig arbejde? Kunne jeg stadig bo i en lejlighed på 5. sal? Var det liv, som jeg indtil nu havde levet, slut?"

Kosten blev en redningsplanke

Mette oplevede, at mange omkring hende brugte ordet ”endnu”. ”Du er jo rask endnu. Der er jo ikke sket noget endnu”. Det lille ord blev sagt som et forvarsel om, at sådan ville det ikke blive ved med at være.

”Jeg spurgte med det samme, hvad jeg selv kunne gøre. Er der noget med det, jeg spiser? Ikke specielt, fik jeg at vide. Men jeg troede ikke selv på det svar.”

Hun søgte derfor selv efter alternativ information, og et af de ord, hun konstant stødte på, var antiinflammatorisk kost. En autoimmun sygdom – dvs. en sygdom, hvor immunforsvaret begynder at angribe sig selv, skyldes en inflammation i kroppen – altså en betændelsestilstand, som immunforsvaret fejlfortolker som et angrebspunkt. Teorien er, at en antiinflammatorisk kost kan hæmme den betændelsestilstand i kroppen.

”Derfor blev maden en mental redningsplanke for mig. For det var her, jeg selv kunne handle og gøre alt for at holde min krop så sund som mulig. Jeg kastede mig især over kål, som indeholder mange sundhedsfremmende stoffer. Jeg skar ned på hvidt brød, pasta og ris. Jeg spiste bær, nødder og fede fisk. Om det var kosten eller den medicinske behandling, jeg responderede på, ved jeg ikke. Men den diagnose, jeg havde fået, viste sig heldigvis at være i ro. Jeg mærkede intet til den og var med lægernes ord klinisk stabil i mange år.

Grøden, der blev talk of town

Mette Mølbak skrev sidste år en artikel i Politiken om den grønne energigrød og interviewede manden bag, Oluf Borbye Pedersen. Sidste sommer lavede DR’s podcast Genstart også et afsnit om emnet, og det fik endnu flere til at interessere sig for den grønne grød.

”Jeg tror, at mange er hoppet med på bølgen, fordi den giver dig mere energi i dagligdagen. Træthed var det mest googlede ord i 2023, så der er virkelig mange, der kæmper med at holde energien oppe, og mange har en travl hverdag, hvor der er meget, vi skal forholde os til. Der er grøden en hjælp for mange, fordi det er så enkelt og en nem måde at få den stabile energi,” fortæller Mette Mølbak.

Hun er ikke i tvivl om, at grøden er genial, fordi du ved at spise den får en kæmpe portion grøntsager om morgenen. Og alt, hvad du så spiser af frugt og grønt derudover, er ren bonus.

I dag er Mette Mølbak og Oluf Borbye Pedersen aktuelle med bogen, ’Professorens grønne energigrød’.

”Jeg synes, at det er vildt spændende, hvordan vores tarmbakterier har så stor en indflydelse på vores helbred, og hvordan vi med den rigtige næring kan få produceret en masse sundhedsfremmende stoffer i vores krop, og på den måde være med til at beskytte os mod sygdom. Og det vil jeg rigtigt gerne være med til at udbrede.”

Det er omkring 16 % af voksen følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at spise 600 gram grønt og frugt om dagen.

”Hovedbudskabet er, at grøntsager er ekstremt vigtige for vores sundhed, og vi skal sørge for at få nok. Og her får du et hack til at få grøntsager nok ved at blende dem. Starter du dagen med at gøre noget rigtigt godt for din sundhed, bliver det også nemmere at undgå at falde i Snickers-fælden i løbet af dagen. Har man et sundt udgangspunkt, tror jeg, at det er nemmere at leve sundt og tage de gode valg i løbet af dagen.”

Mette Mølbak understreger, at det ikke betyder, at du skal være fanatisk og ikke nyde kage eller et glas vin. Personligt sørger hun for, at hendes krop har et godt udgangspunkt.

”Mange er de senere år begyndt at lave den grønne energigrød, og håbet er naturligvis, at endnu flere får øjnene op for effekten. For som jeg skrev i min første artikel: Det tager fem minutter hver dag. Men det kan være en afgørende forskel mellem sundhed og sygdom.”