Hovedbunden
I hovedbunden sidder mange nerveender. Nogle mener, at det frigiver endorfiner – lystfremkaldende hormoner – når man masserer hovedbunden.
Øreflipperne
Ørerne, men særligt flipperne, er hos mange meget følsomme. Nogle finder det fx pirrende med forsigtige og kærlige bid i øreflippen.
Læberne
Er et af de mest følsomme steder på kroppen, og der er altså en grund til, at de fleste elsker at kysse og blive kysset.
Halsen og nakken
Begge steder og særligt området omkring den nederste del af nakken er fyldt med nerver og derfor meget følsomt for blide strøg og berøring.
Lænden
Ifølge sexologer er det såkaldte R-punkt, punktet som sidder på ryggen cirka fem cm. over bagdelen, et meget følsomt punkt. Blide, sensuelle strøg og massage af den nederste del af lænden er med til at afslappe bækkenet.
Inderlår
Den blødeste og tyndeste hud sidder på inderlårene, og området er tæt på kønsorganerne. Massér inderlåret eller lad fingerspidserne glide op og ned af låret.
Knæhaserne
Huden på bagsiden af knæene er meget tynd og fin, og hos mange er området derfor særligt følsomt.
Anklerne
Der findes mange nerveender omkring anklerne. Særligt i fordybningerne på hver side af anklen.
Fødder og tæer
Især hos mænd er fødderne meget følsomme og forbundet med lyst. Stryg f.eks. undersiden af benet lige over hælen. Her sidder nerverne (og lysten) tæt på huden eller masser fødderne og tæerne med olie.
Hænderne
Særligt i håndfladerne, mellem fingrene og på ydersiden af lillefingeren findes mange erogene zoner. Brug en finger og stryg blidt hen over områderne.
Brysterne
Brysterne og særligt brystvorterne er hos både mænd og kvinder meget erogene og nogle af de zoner, som er forbundet med stor lystfølelse.
Kønsorganerne og linjen af kønshårene
Er fyldt med nerver og er nogle af de zoner, som hos de fleste fremkalder størst nydelse hurtigst.
Enden
Er også et meget sanseligt sted. Især der, hvor ballerne går over i ryggen, og der, hvor enden går ud i lårene. Også endetarmsåbningen er hos mange en central erogen zone.