Sådan får du et længere liv

Anne Bech er danser og personlig træner – og ALT for damernes faste træningsekspert. Her er hendes råd til et sundere og længere liv:

1. Bevæg dig 30 minutter om dagen. Det er forskningsmæssigt bevist, at 30 minutters fysisk aktivitet holder os mere raske, da der er gener, der hjælper din krop i kampen mod livsstilssygdomme, som først „vågner“ efter 30 minutters aktivitet.

2. Sørg for at lave „resistance-training“ – altså træning, der styrker din krop. Uanset om det er med træning af vægte eller træning med din egen kropsvægt som drivkraft, så er det vigtigt, at knoglerne bliver moderat belastet. Det bliver de stærkere af, og derfor vil du mindske risikoen for f.eks. knoglebrud.

Læs også: Tab dig med point-system

3. Dyrk motion – det gør dig glad. Når du er fysisk aktiv, specielt i længere tid, så udløser hjernen såkaldte endorfiner, som udover at virke smertenedsættende også giver følelsen af lykke. Så, ja du bliver lykkeligere af at træne. 

4. Sørg for at være vedholdende med træning og aktivitet, for din krop glemmer ikke. Efter at have trænet i en længere periode, vil det være nemmere at komme i form igen efter en eventuel pause.

5. Inddrag børnene i dine motionsvaner og vis dem, at motion skal være en naturlig del af hverdagen. Langt de fleste børn vil kun synes, at det er sjovt at være med mor eller far ude at løbe eller cykle. Og på den led sikrer du også, at dine børn bliver sunde og gamle. 

Klik videre og få også hjerneforskerens og kosmetologens råd. 

Ann-Elisabeth Knudsen er lektor i dansk og psykologi, og forfatter og foredragsholder med speciale i børns hjerner, læring og udvikling. Hun mener blandt andet, at hjernegymnastik er vejen frem:

1. Sæt gang i nerveimpulserne med „hjernemad“. Det er ikke mindst essentielle fedtsyrer som fiskeolie, hørfrøolie og solsikkeolie. Alle fedtsyrerne er vigtige for hjernens myelin – et stof, der omgiver de fleste nervefibre, og som hjælper til med at sende de elektriske impulser rundt i hjernen. Myelinskader betyder koncentrationsvanskeligheder, hukommelsesbesvær og dårligere opfattelsesevne.

2.Bevar cellevæv ved at spise masser af antioxidanter, der findes i frugt som tranebær og grøntsager som broccoli og chili. Jo mere cellevæv, vi bevarer, des flere hjerneceller har vi tilbage til vores gamle dage. 

Læs også: Få overskud på 7 minutter

3. Sæt gang i hukommelsen med jogging. Du skal hverken gå eller løbe, men jogge. Den form for fysisk aktivitet frigiver hormoner, der hjælper på humøret og virker som nærende madpakker til hjernen, så den har lettere ved at huske. 

4. Udvid hjernens netværk. Læs en bog på fremmedsprog, lyt til musik eller meld dig til et kursus i porcelænsmaling. Når du læser bøger på dansk, så bruger du venstre hjernehalvdel, men hvis du læser en bog på engelsk, så sættes højre hjernehalvdel i gang. Det gør den faktisk hver gang, du tvinger dig selv til at gøre noget, som er uvant og udfordrende. Hvis du endda selv spiller musik, så kræver det koordination af begge hjernehalvdele, og det påvirker din gennemsnitlige IQ. Jo mere hjernens halvdele sættes i sving, des flere forbindelsestråde skabes der mellem nervecellerne i hjernen.

5. Tag en hjerne-timeout. Prøv at holde op med at tænke på alt det, du skal gøre og huske eller tænk på noget helt andet end hverdagens rutiner. Kvinder især forsøger konstant at få hjernen til at multitaske, og resultatet er multidistraktion og stress.

Klik videre og få kosmetologens bedste råd.

Hanne Næss-Schmidt er ekspert i hudpleje og permanent make-up og har 12 års erfaring inden for skønhedspleje. Hun mener, at man skal holde sig fra sol og cigaretter: 

1. Fugt huden indefra og udefra. Drik masser af vand – det er ikke tre-fire liter om dagen, men sørg for at drikke, når du er tørstig. Huden er det organ, der får sidst af den væske, vi indtager, så det gælder om at fylde godt på. Og ikke bare af kaffe og sodavand. Fugt også huden udefra, det vil sige med en dagcreme. Det er ikke meningen, at du skal gøre huden doven ved at tilføre så meget fedt og fugt, at den ikke selv producerer fugt, men du må godt hjælpe huden med creme, så den har en god fugtbalance. 

2. Undgå sol i ansigtet. Den mindste smule rødme er en skoldning og et forstadie til hudkræft. Er du blevet rød, så er skaden i hudcellerne sket og kan kun lindres, men ikke genoprettes. Solrynker er ikke mimiske linjer i huden som f.eks. smilerynker, men perforeringer på kryds og tværs i huden. 

Læs også: Sig farvel til dårlig hud med sygeplejerskens råd 

3. Drop rygning. Har du røget siden teenageårene, så vil din hud i 20’erne ligne en fyrreårigs. Rygning kan lugtes gennem huden og kan ses som tillukkede porrer ved næsen – de afspejler i øvrigt lungernes tilstand. Rygning giver også grimme karsprængninger på kinderne og rynker om munden. 

4. Skift creme efter årstiderne. Pas ekstra godt på huden sommer og vinter. Cykler du meget og får meget kulde på kinderne om vinteren, så brug en dagcreme, der indeholder mere fedt og gå væk fra vandholdig creme. Vandet i cremen fryser nemlig, og når det trænger ned i huden, kan det give karsprængninger. 

5. Peel din hud. Huden holder sig mere spændstig og gylden at se på, hvis du to gange om ugen fjerner døde hudceller med skrubbecreme eller enzympeeling, der virker ved, at enzymerne opløser proteinbindingerne mellem de døde hudceller.