Sådan får du hurtigt en flad mave
Har du også spist dig en pukkel til denne jul, så har vi her 10 nemme tips til, hvordan du inden for kort tid kan få en flot, flad mave.
Så er det bare med at beholde den!
1.
Spis en proteinrig snack imellem kl. 15 og 16, som fx en proteinbar, et stykke fedtfattig ost eller en lille håndfuld mandler og et økologisk æble.
Uanset hvad, må du ikke springe denne snack over. Den er super vigtig fordi den booster din fordøjelse og stabiliserer blodsukkeret ud på eftermiddagen. Jo mere dit blodsukker daler, jo mere er din krop tilbøjelig til at lagre fedt på din mave og ”kærlighedshåndtagene” på siden.
2.
Lav denne boldøvelse tre gange ugentligt (det er lige til at overskue).
Lig flat på ryggen med armene strakt over hovedet og benene samlet.
Start med at holde bolden over i hænderne over dit hoved. Løft så armene op så du holder bolden over din brystkasse, samtidig med at du fører benene op i luften for at møde bolden. Placér bolden mellem dine ankler, og sænk ben og arme mod gulvet igen i udstrakt position.
Gentag 10 -12 gange, og husk hele tiden at holde den nederste del af ryggen presset mod gulvet.
3.
Hold dig helt fra sukker. Eller så meget som du overhovedet kan. Dette vil holde dit insulinniveau lavt, men til gengæld booste mængden af hormonet glucagon – og glucagon er din bedste, fedt-spisende ven i kampen mod de ekstra kilo på maven. Jo mere glucagon, jo mindre mavefedt.
4.
Tyg din mad ordentligt. Det lyder måske som noget, din mor formanede dig da du var lille, men det er stadig et godt råd, der forebygger oppustet mave.
Tyg hver bid mad til den er helt ”sovse-agtig” i munden. Fordøjelse starter i munden, og hvis ikke mad bliver tygget godt nok igennem, er det sværere for maven at fordøje = mere gas i maven = oppustethed.
5.
Prioriter mavebøjninger sidst i skemaet. Seriøst.
Brug en time om dagen på at forberede ordentlig mad til dig selv.
Brug 20 minutter tre – fem gange om ugen på cardio-træning (i højt tempo, så du får pulsen op og sved på panden).
Brug 15 minutter tre gange om ugen på styketræning.
Til sidst skal du bruge 5 minutter tre gange om ugen på mavebøjninger. Med denne rækkefølge burde du hurtigt se resultater på maveregionen.
6.
Almindeligt køkkensalt kan få din mave til at føles oppustet. Køb i stedet havsalt eller koshersalt, der indeholder mindre sodium.
Hold dig desuden helt fra soyasovs, der indeholder store mængder sodium. Giv i stedet din mad smag med fx frisk tomatsalsa eller en smule cayennepeber, der booster fordøjelsen.
7.
Boks stres og aggressioner ud i fitnesscentret.
Når du bokser med vægte i hurtigt tempo, arbejder din kerne, og det styrker din midtersektion.
Prøv at tilføje 16 minutters boksning til din cardio-træning (træning med høj intensitet i 30 minutter, tre – fem gange ugentligt). Boks først med vægte (og sørg for virkelig at give den gas i overkroppen) i otte minutter, derefter uden vægte i yderligere otte minutter. Få evt. vejledning af en træner i dit fitnesscenter.
8.
Snyd maven fladere indtil du ser de resultater, du er tilfreds med.
Klæd dig så du tiltrækker opmærksomhed til andre dele af din krop end maven. Har du fine ben, så hop i et kortere skørt, tilsat en mere rummelig sweater. Er du glad for dine skuldre, så find en bluse med en bred sømands-udskæring.
9.
Størrelsen betyder noget. Lad være med at overlæsse frokosttallerknen, men tænk i stedet mere over, hvad du putter på den. Sørg for at spise fuldkornsprodukter, og hold dig helt fra hvidt brød, hvide ris etc.
10.
Den ultimative menu til en flad mave:
Morgenmad: En skive fuldkornsbrød med økologisk peanutbutter og en kopfuld af dine yndlingsbær (blåbær er særligt gode når du går efter en fladere mave).
Frokost: Spinatsalat med skiveskåret avokado, grillet tofu og cherrytomater, med olivenolie og frisk citronsaft over.
Aftensmad: Grillet laks, et par brune søde kartofler og asparges med olivenolie og hvidløg.
Snack: En lille skål fedtfri yoghurt med 2 skefulde solsikkefrø drysset over.
Se også: 5 hurtige tips til sunde snacks