Yoga

Sådan får du mest ud af din yoga

Få yogainstruktør Susan Søgaard bedste råd til, hvordan din krop og dit sind får mest udbytte af yogatimen.

Før du begynder din yogatime, så start med at tænke over, hvad du gerne vil have ud af timen. Hvad er din intention? Det kan være alt fra "jeg vil nyde denne time" til "jeg vil slippe af med min vrede". Tit går vi også og tumler med spørgsmål, som vi ikke kan finde svar på, fordi vil ikke er stille nok til at høre det, men her kan yogaen også hjælpe, hvis du inden timen går i gang stiller dig selv det spørgsmål, du vil have svar på.

LÆS OGSÅ: Tab dig 2 kilo på en måned med 100 kalorier mindre om dagen

Yoga løsner ikke kun dine led, det løsner også dit sind. Derfor fortsætter yogaen, når timen er slut, så i jo længere tid, du kan være stille og indadvendt efter din yogatime, dets mere får du også ud af den. Det gælder især, hvis du har dyrket f.eks. yin yoga, hvor du står i stillingerne i lang tid, og som derfor går endnu dybere og i højere grad giver kroppen mulighed for at tale til dig.

LÆS OGSÅ: Kender du de 7 slankemyter?

Bær over med dig selv og din krop, hvis du en dag ikke kan så meget i en yogastilling, som du kunne sidste gang, du lavede den. Det, du oplever i kroppen, er et direkte billede af, hvad du har udsat den for samme dag eller dagen før, hvad enten det handler om stress, det forkerte mad, manglende søvn, for meget vin osv. Så lad være med at kæmpe imod og risikere at påføre dig selv skader. Observer, respekter og accepter i stedet, at det er sådan.

Vil du gerne tabe dig? Så tilmeld dig ALT for damernes slankeklub i dag