Se konsekvenserne ved overtræning

Her er symptomerne på, at du overtræner

Idealet om den sunde og lækre krop kan gøre selv de mest fornuftige kvinder til træningsekstremister. Se, hvilke konsekvenser overtræning kan have for dig og din krop, og få ekspertens tip til at undgå det..

Konsekvenser af træningsafhængighed

- Du får skader. Det kan være træthedsbrud, knæ- og rygsmerter og måske diskusprolaps.

- Dit immunsystem bliver nedsat, så du lettere pådrager dig infektioner m.v.

- Menstruationen ophører – kroppen har ikke overskud til reproduktion.

- Du får stressreaktioner, bliver urolig og rastløs.

- Du oplever skyldfølelse, du føler hele tiden, at du burde gøre noget andet, end det du er i gang med.

- Du kan opleve psykiske problemer som angst og tristhed.

- Dit sociale liv bliver begrænset, du mister kontakten til vennerne og familien.

- Måske skærer du ned på søvnen for at nå det hele.

Det kan du gøre som pårørende til en træningsafhængig

Hav respekt for, at træningen har en funktion. Det er ikke bare en hobby. Måske giver træningen selvværd, en følelse af mening med livet eller kontrol, og det kan tage lang tid at ændre et mønster.

Bliv ved med på en ansvarsfuld måde at give udtryk for din bekymring. Hvis du gang på gang ser, at din mand får ondt et nyt sted, at han siger nej til vennerne, eller han går rundt som en løve i et bur, hvis han ikke får trænet, så sig det. Fortæl om din bekymring, og hvad det gør ved dig.

Luk ikke bare øjnene for træningsafhængighed. Som ved andre typer af afhængighed kan man ikke tie det væk.

Snak om prioriteringer. Hvad er vigtigt i livet, og er det realistisk at nå det hele? Det er ofte perfek-tionister, der bliver afhængige, men måske skal barren sættes lavere.

Du kan ikke lave noget om hos en, der ikke vil ændre noget, men du kan blive ved med at give udtryk for din bekymring.

I sidste ende kan der blive brug for professionel hjælp i form af en psykolog.

Kilde: Mia Beck Lichtenstein

LÆS OGSÅ: Se tre tegn på ustabilt blodsukker

Eksperten

Mia Beck Lichtenstein. Har skrevet bogen "Besat af træning – når sund motion bliver til skadelig afhængighed".

Uddannelse og erhverv:

 Er uddannet psykolog og har en bachelorgrad i idræt og sundhed. Er ansat som ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og forsker i træningsafhængighed blandt idrætsudøvere.

Se mere på Mialic.dk.