Min mand har en forkærlighed for gummi og latex. Men det tænder ikke mig. Hvad gør vi?
Kan en fetish minde om utroskab? Parterapeut og sexolog Ditte Winkel svarer på læsernes spørgsmål om sex.
Spørgsmål:
Min mand har en fetish omkring gummi og latex, særligt i form af påklædning. Han introducerede mig til det for nogle år siden, og jeg tager det som en kæmpe tillidserklæring, selvom jeg ikke tænder på det, og det ved han godt.
Det behøver ikke at være noget seksuelt, og nogle gange tager han det bare på for at slappe af, ligesom jeg tager joggingtøj på. Så det er ikke, fordi han forventer noget fra mig. Alligevel føles det grænseoverskridende, pinligt og som en nedprioritering af mig. Vi har sjældent sex, og det er faktisk ok med mig, men jeg frygter, at det kommer af, at han faktisk får tilfredsstillelse andre steder. Jeg har ingen at tale med det om. Hvad skal jeg gøre?
Annonse
Svar:
Det her er så fint et eksempel på, hvordan tillidsbrud kan antage mange former. Vi tror ofte, at tillidsbrud kommer i form af utroskab, men vi kan finde og føle ”trusler” eller ”elskerinder” mange steder, som f.eks. i partnerens hobby eller arbejde, hvis det føles, som om min partner hellere vil det end tale med mig, eller som i dit tilfælde, hvor det føles, som om hans fysiske behov bliver tilfredsstillet andetsteds end hos dig.
Og hvordan italesætter du det, for jeg kunne forestille mig, at du synes, det er uhåndgribeligt og svært at præcisere, hvad det er, du føler som grænseoverskridende. For som sådan gør han ikke noget ”forkert” i forhold til, hvad I tidligere har aftalt. Så du går med nogle tanker og bekymringer, som du ikke lukker ham ind i, og det er uhensigtsmæssigt.
Jeg tænker ikke, at det har været nemt for ham at lukke dig ind i denne del af hans verden, men han har formodentlig følt sig set og accepteret gennem din måde at reagere på. Kæmpe cadeau til dig.
Måske du skulle forsøge at vise ham den samme tillidserklæring og dele din verden med ham. Dele dine bekymringer og følelser med ham. For det, jeg hører dig sige mellem linjerne, er, at du er rummelig og støttende i alle aspekter af hans identitet, og at du samtidig er bange for, om nogle af de aspekter tager noget fra jeres forbindelse og tosomhed.
Hvis det er rigtigt, så synes jeg, at det er en kærlighedserklæring fra din side, og hvis han også hører det sådan, kan jeg ikke tro andet, end at han vil blive glad og føle sig elsket. Desuden vil han kunne be- eller afkræfte nogle af de tanker, som din hjerne brygger på, så de ikke forbliver ubesvarede og bare vokser og vokser. Det er helt sikkert tabuiseret med den slags fetishisme, hvorfor vi heller ikke fortæller vores veninder eller kollegaer om det. Så jeg forstår godt, hvorfor du føler dig alene med det her.
