Sex kan også være noget, vi læser

Hvordan blev bogen til?

Elisa: Ideen til bogen kom under corona, men den er også min ungpigedrøm. Jeg er fascineret af ting på skrift, og så har jeg et netværk, jeg kunne trække på. I april 2020 lavede jeg en todo-liste, og der var selvfølgelige en masse surdej og oprydning på, men der stod også: "Få nu skrevet det manuskript". Så skrev jeg ti sider af en erotisk novelle og sendte det til et forlag, og de sagde ja 48 timer senere.

Hvad ville I gerne sige med teksterne?

Elisa: Ungdommen har altid det visuelle sex inden for tre klik. Men skrift kan noget helt andet, for der skaber man sine egne billeder.

Sanne: Jeg synes også godt, folk må vide, at vi er seksuelt aktive, også når vi bliver ældre. Voksne kvinder kan også være liderlige.

Hvordan fandt du, Elisa, ud af, hvem der skulle skrive med?

Elisa: Jeg ville gerne invitere en flok sprøde, bramfrie kvinder ind. Jeg er caster og kan mærke folks energier. Jeg tænkte på rigtig mange forskellige kvinder. Sanne var den første, der sagde ja. Hun har også lavet tv-programmet Mor laver porno, og jeg gik specifikt efter modige kvinder.

Sanne: Og jeg syntes bare, det lød sjovt. Det er stadig farligt at blive sat i bås med sex i 2021. Det er jo absurd. Alle ser porno i hele verden, og alligevel spurgte folk mig: Gud, tør du skrive sexnoveller?

Elisa: Det er faktisk en hård genre, selv om det ikke er nobel klassisk litteratur. To af de noveller, jeg fik ind, måtte jeg faktisk kassere. Derudover var der mange kvinder, som blev spurgt, om de ville være med, som ikke turde. De er bange for at blive sat i relation til sex. Men der er faktisk ingen, der har givet mig hug, selv om bogen udkom lige i røven af metoo. Men bogen er jo også skrevet af kvinder på kvinders præmisser.

Hvad har i selv læst af erotisk litteratur?

Sanne: Da jeg var ung, var det Anaïs Nin og De Grå Sider (erotiske noveller i pornobladet Ugens Rapport, red.). Der var også en tegneserie, som jeg nu har glemt hvad hed. Men der var jo ikke et kæmpe udbud, og alt var spændende dengang, men jeg er visualt anlagt, og derfor er erotisk litteratur ikke noget, jeg benytter så meget. Jeg synes også, der i det hele taget skal mere til for at få et sus i maven end tidligere.

Elisa: Jeg læste Fanny af Erica Jong. Det var mit onaniunivers, da jeg var ung. Min far havde også Ugens Rapport liggende, men min ungdoms fantasier drejede sig i høj grad om Daells Varehus’ kataloger med mænd i stramme shorts. Det satte gang i fantasien om at trække ned i de underbukser. I dag er jeg meget fascineret af The Sexual Life af Catherine Millet. Den har jeg læst for nyligt, og jeg er stadig tændt. Jeg ser også porno – også af den ret nuancerede slags. Men jeg synes faktisk, at den skriftlige porno kan helt vildt meget.

Jeg er meget aktiv med mig selv i perioder, hvor jeg udforsker mig selv ved hjælp af porno og erotisk litteratur. Jeg bruger sådanne perioder til at få en mere nuanceret seksualitet. Jeg har ikke de samme krav til erotisk litteratur som til film. Med film er jeg blevet mere og mere krævende, men i litteraturen er jeg stadig uskyldig, jeg bliver tændt af den, men på den mere nuancerede måde. Jeg tror det skyldes, at litteraturen i højere grad bygger scener op, og det har vi kvinder brug for.

Sanne: Ja, det bliver lagt over på læseren. Det er hendes ansvar at skabe universet.

Er erotisk litteratur mindre pinligt end sexfilm?

Sanne: Jeg lejede engang en movieboks og pornofilm og bad om en kvittering, fordi det var til et forskningsprojekt, ha-ha.

Elisa: Ja, pornofilm ville man jo aldrig have liggende fremme. Men forsiderne på erotisk litteratur kan jo være flotte. Jeg skal ikke gøre det til noget elitært, men jeg synes, litteraturen er smukkere.

Sanne: I bøgerne er mere overladt til fantasien, og bøgerne dikterer ikke dine indre billeder.

Elisa: Det er derfor, vi ikke siger, hvem der har skrevet hvilken novelle, for hvis du vidste, at den novelle var skrevet af Anne Louise Hassing, så ville du se hende for dig, når du læste den, men du skal selv skabe dine egne billeder.

Sanne: Ja, det må folk selv ligge og rode med under dynerne.

Har I holdt igen, da I skrev historierne?

Sanne: Nej, jeg gav den i hvert fald fuldt knald.

Elisa: Måske endda for meget knald! Jeg har for eksempel skrevet noget i min novelle, som er lidt grimt. Men jeg tager fat om roden på hovedpersonens seksualitet, og på det punkt ligner hun en mand. Jeg har i hvert fald ikke lagt bånd på mig selv.

Sanne: Jeg har bare tænkt på, hvad jeg selv ville synes var lækkert i den situation.

Hvad er det gennemgående tema i novellerne?

Elisa: Det gennemgående tema er helt klart overgivelse. Folk tror, at man ikke kan trænge igennem til kvinder uden samtykkeerklæringer og gaver fra Gucci. Hold nu jeres kæft. Kvinder vil tages. Det er stenalderhjernen, der går i gang. Der er noget dyrisk i at miste kontrollen.

Sanne: Det ligger dybt i kvinders natur. Vi skal tage imod og penetreres.

Elisa: Vi kvinder har kontrollen i hele vores liv. Vi sender selv bilen på værksted, og venter ikke på, at manden gør det for os. Vi har ikke tålmodighed, og vi stiller høje krav, og manden får aldrig plads. Men lige i soveværelset vil vi ikke have kontrol. Der skal han bare gøre det – ikke spørge.

Sanne: Ja, når kvinden brokker sig, kan han jo selv vælge, om han vil gå ind i konflikten eller smække hende op på køkkenbordet og tage hende der. Og vi kvinder skal øve os i at overgive kontrollen.

Elisa: Og mænd vil gerne have kvinder, der ægte overgiver sig og ægte godt kan lide det. Ægthed!

Hvad er det så kvinder egentligt vil have?

Elisa: Vi vil gerne overgive os til en mand, der kan tage fat.

Sanne: Jeg vil faktisk bare gerne møde et ordentligt menneske. En mand, der viser sit begær og ikke er bange for at tale om følelser. En der kan bolle en hårdt og holde en blidt bagefter.

Elisa: Jeg er meget glad for kønsroller. At blive forført og taget af en mand, der tager initiativ.

Sanne: Ja det mest sexede er en mand, der skænker vin, når man mangler.

Elisa: Ja, og åbner døren, så er den allerede halvt inde, ha-ha. Vi kvinder får tit at vide, at vi er så kontrollerende, men vi vil gerne treates. Det er de helt små greb. Det behøver ikke være Noma.

Sanne: Nej, bare en sildemad kan være nok.