"Jeg nyder at onanere, men hvorfor får jeg det dårligt bagefter?"
Lukker du hurtigt ned, når du har fået dig selv til at komme, kan det måske være en ide at gøre mere ud af tiden efter klimaks? Sexolog Ditte Winkel gør dig klogere på onani og forskelle i sexlyst og klæder dig på til den dag, din datter fortæller, at hun er seksuelt aktiv.
Spørgsmål: Jeg har det dårligt med mig selv, efter jeg har onaneret. Jeg nyder det, mens jeg gør det, men har en skamfuld følelse, efter jeg har nået klimaks. Hvorfor og hvad kan jeg gøre ved det?
Svar: Allerførst er det vigtigt for mig at sige, at skamfølelsen efter onani er noget, som er meget naturligt og genkendeligt for mange kvinder. Når vi onanerer, vedkender vi os at være et nydelsesfuldt og lystfuldt menneske, og deri ligger skammen. Skammen er indgroet i os og kan stamme helt tilbage fra barndommen, hvor vi fik at vide, at vi ikke skulle pille ved os selv.
Vi er blevet gjort forkerte, og den følelse af at være forkert kan sidde så dybt i os. Heldigvis er der ved at ske et skifte, fordi vi taler mere og mere om onani og lyst, og derfor bliver det en mere naturlig ting at mærke lyst og turde handle på den.
Et konkret råd til dig kan være at undersøge den måde, du har sex med dig selv på. Prøv at skabe en god stemning, hvor du måske tager et bad inden, tænd nogle stearinlys, og sæt god tid af. Sæt fokus på hele akten med dig selv og ikke kun på at opnå klimaks. Du kan også træne efterforløbet, hvor skammen indtræffer.
Mange kvinder skynder sig at lukke ned og skal videre i teksten, efter de er kommet. Det betyder, at man kan komme til at manifestere i sig selv, at nydelsen er noget, som skal pakkes væk. Noget, som ikke er i orden. Det bliver simpelthen en selvopfyldende profeti. Du kan forsøge at træne hjernen til at blive mere komfortabel i situationen og for eksempel blive liggende i sengen og kærtegne din hud, eller stå op og tage et nydelsesbad.
Du skal lande i dig selv efter klimaks og komme dig oven på oplevelsen. Det er en proces, og det tager noget tid, men det er meget vigtigt, at du ikke fjerner dig fra hurtigt fra oplevelsen – for det er med til at underbygge følelsen af, at det er forkert.
Spørgsmål: Jeg har en 13-årig datter, som allerede har haft sex flere gange. Hvordan kan jeg bedst støtte hende?
Svar: Det her er et spørgsmål, som jeg ikke selv har kunnet besvare fyldestgørende, da jeg ved, at der kan være noget med det juridiske omkring den seksuelle lavalder, som i Danmark er 15 år. Derfor har jeg rådført mig med en advokat, og mit svar vil afspejle begge vinkler.
Først og fremmest vil jeg sige, at din måde at formulere dit spørgsmål på, nemlig hvordan du bedst kan støtte din datter, taler lige ind i hjertet på mig. Du kunne nemlig lige så godt have lavet en formulering, der hed, hvordan du bedst kan få stoppet det her – men det gjorde du ikke. Alene af det udleder jeg, at du er en fantastisk støttende og anerkendende mor. Men det er i den tidligere ende af teenage-alderen at begynde sit seksuelle liv.
Gennemsnittet for den seksuelle debut er i Danmark ca. 15 år for pigerne og 17 år for drengene. Og der sker meget i de år, både kropsligt, kognitivt og hormonelt, så to år kan betyde meget på det alderstrin. Men jeg tror, at din fornemmeste rolle som mor skal være at tage nogle nysgerrige og tålmodige snakke med din datter. Lad hende mærke, at du er hendes fortrolige i det her. At du ikke dømmer.
Nu ved jeg ikke, hvordan du er kommet omkring den oplysning, at din datter er seksuelt aktiv. Men hvis hun selv har fortalt dig det, så har I allerede et fortroligt bånd, som du kan bygge videre på. Hvis det derimod er en oplysning, som du ved, fordi du har læst din datters dagbog eller kigget i hendes sms’er, så kan det være sværere at få samtalen i gang.
Dog kan du med din viden og livserfaring være det reflekterede input for din datter, hvor du hjælper hende med at finde sine seksuelle grænser og ikke mindst at turde at stå ved dem i akten.
Du kan tale med hende om sexsygdomme og beskyttelse, du kan tale med hende om, hvad lyst er for en størrelse, og spørge ind til, hvad nydelse er for hende. Og så er det også vigtigt, at du tør tage snakken med hende om, hvor gamle hendes partnere er!
Og her kommer det juridiske særligt ind. For er din datters partnere under 15 år, kan ingen af dem dømmes for deres aktiviteter (selvfølgelig under den forudsætning, at samlejet er med samtykke fra begge parter).
Er partneren over 15 år, så kommer der en gråzone, hvor den, hun er sammen med, faktisk kan komme i problemer, hvis du vælger at anmelde det. Og er det en person først i 20’erne, så begynder aldersforskellen at blive så betydelig, at du som mor måske ikke er komfortabel i, hvad der foregår.
Derudover er der en paragraf i straffeloven, der hedder, at man som forælder kan dømmes, hvis man findes skyldig i medvirken. Altså hvis du anses for at tilskynde din datter til at have seksuelt samvær med voksne. Så tal kærligt med din datter om aldersforskel og se, om I sammen kan aftale nogle rammer.
Afslutningsvist vil jeg sige til alle forældre, der måtte læse med, at når først puberteten rammer vores unge mennesker, så kan vi som forældre ingenting gøre for at stoppe den udvikling og den hormonpåvirkning, vores døtre og sønner bliver ramt af. Du kan som voksen ikke bygge mure, der er høje nok til at holde dem inde!
Hvis du forbyder dem noget – at drikke, at hænge ud med bestemte venner, at dyrke sex – ja så finder de en vej alligevel, når du ikke kigger. Og du kan ikke være over dem hele tiden. Så det er en afsindigt svær balancegang, vi som forældre skal forsøge at ramme. Og derfor skal vi være det bløde sikkerhedsnet under dem, så uanset hvornår eller hvordan de falder, så står vi der til at gribe og guide dem uden skyld og skam.
Spørgsmål: Jeg er en mandlig læser, som har et større seksuelt behov end min kæreste. Hvordan håndterer vi det bedst muligt, for jeg synes, det kan være frustrerende, at det altid er mig, der skal lægge op til sex eller foreslå nye eksperimenter i sengen.
Svar: Vi har ofte en misforstået strategi, når det kommer til forskellig sexlyst. Hvis vi nu forestiller os, at hjernen har en speeder og en bremse i forhold til sexlyst, så tror vi automatisk, at løsningen er at trykke mere på speederen. Begge parter tror, at der bare skal tales mere om den manglende sex, eller at der skal laves regler for, hvornår og hvor meget sex der skal dyrkes. Men det er ikke en god strategi – tværtimod. Det er en misforstået og selvsaboterende strategi.
Jo mere din kæreste føler sig presset, jo mere kan hun føle blokeringen, og jo mindre får hun lyst til at gå ind i rummet og lege rent seksuelt. Og det, hun instinktivt gør, er at skubbe det fra sig. Enten ved at gå ind i sig selv eller blive udadreagerende eller ved at reagere kropsligt og for eksempel ikke kunne blive våd. Foden på speederen og bremsen skal lettes, så blokeringen forsvinder.
Det handler om tålmodighed og en nysgerrighed på din kæreste. I det helt små kunne det være, at I går i soveværelset uden en forventning om samleje. Du skal gøre det klart for hende, at I ikke behøver at have sex, men du vil bare gerne ligge nøgen sammen med hende eller kysse hende eller give hende massage.
Aftal med hende, at I kan se, hvor det ender, men hun skal mærke, at hun ikke bliver presset til noget. På den måde vil hendes blokering lige så stille forsvinde, men det er vigtigt, du har tålmodighed og giver det tid.