Skændes I også over to-do-listen?

Camilla og Niels, et par i starten af 30’erne, sidder i sofaen med front mod hinanden. Vi taler om arbejdsopgaverne i hjemmet, og han er lettere irriteret.

"Jeg magter bare ikke, at det er dig, der skal bestemme, hvad der skal laves derhjemme og hvornår, og at du samtidig har regler for, hvordan jeg gør tingene rigtig. Hvem er det, der har besluttet, at du skal bestemme alt?"

Camilla svarer undrende:

"Jamen, hvorfor hidser du dig sådan op? Jeg har da aldrig bedt om at skulle være den, der bestemmer, men hvis ikke jeg gør noget, så sker der jo overhovedet ingenting. Du tager jo ikke nogen initiativer," siger hun.

Niels sukker, inden han svarer:

"Det er ikke nemt at være initiativrig, når du står klar med ideer til, hvad der skal laves hver eneste dag, når jeg får fri. Vi kan aldrig bare slappe af og hygge os", siger han.

Dette er en udfordring, jeg ofte oplever i parterapien: Hun er fyldt med gode ideer til ting, der skal gøres – og på en bestemt måde og på et helt bestemt tidspunkt. Manden forsøger, så godt han kan, at gøre tingene på hendes måde og følge hendes tempo.

Ofte, fordi han bare gerne vil gøre hende glad. Men det lykkes sjældent. På længere sigt kan det rykke på balancen i forholdet, hvis den ene part er alt for dominerende og udstikker regler. Forholdet bliver utrygt og respekten forskydes.

Den dominerende part er træt af at skælde ud, og den kuede part føler sig mere og mere forkert og frustreret.

Det kan føre til vrede og bitterhed over, at tingene er, som de er, og i sidste ende et opgør, som kan betyde enden på forholdet. Jeg beder Camilla og Niels om at tage en snak om, hvad de godt kunne ønske sig – fremfor det, de gør nu. Camilla lægger ud:

"Jeg ville ønske, at du selv ville tage initiativ til de praktiske ting derhjemme, så jeg ikke behøver lege mor. Og så ville jeg ønske, at du overholdt de aftaler, vi laver. Når du lover, at du vil slå græsset i weekenden, at jeg så ikke behøver at minde dig om det."

"Jeg føler ikke, jeg er med til at lave de aftaler", siger Niels.

"Jeg føler, at det er dig, der udstikker en masse ordrer, og hvis ikke jeg er med på dine ideer, så bliver du utilfreds. Det er svært at tage initiativ, fordi du altid er så langt fremme i planerne. Jeg føler også, at jeg vælger at gøre de forkerte ting, når jeg endelig gør noget, og så mister jeg fuldstændig lysten."

Læs også: "Jeg er bange for at være for meget"

Forstå hinandens regler

Niels og Camilla får til hjemmeopgave at lave en ugeplan med de daglige ting og en månedsplan med de større projekter, og så skal Camilla lave en ønskeliste med de ting, hun ønsker sig de laver i haven og huset. Herefter skal de fordele opgaverne på ugebasis, da Niels gerne vil have struktur, så han ikke skal gætte sig til, hvornår Camilla synes, opgaverne skal laves.

Vi tager også en snak om Camillas regler for, hvordan tingene skal udføres. Hvorfor hun f.eks. vil have foldet håndklæderne på en bestemt måde for at få mere plads på hylderne. Det at forklare, hvorfor man har en bestemt måde at gøre tingene på, kan være virkelig gavnligt for den fælles forståelse.

Vi har jo alle vores egne måder, vi synes, det er mest hensigtsmæssigt at gøre tingene på. Men når du forklarer din partner, hvorfor du har lige netop den regel, kan det være, at det giver mere mening for ham. Derudover er det også en god ide at øve sig i at være positiv overfor andres måder at løse tingene på.

Da Camilla og Niels kommer tilbage til næste session, har de lavet en kalender som hænger på køleskabet over, hvad der skal laves af ugentlige opgaver. Der er en meget bedre stemning i hjemmet, de diskuterer ikke så meget, og opgaverne bliver løst.

Camilla vil stadig gerne give ”gode råd” til Niels om den bedste måde at gøre tingene på, men når det sker, minder Niels hende om, at de nu begge skal bestemme. Der er stadig noget at arbejde med for parret, men de er på rette ve