Ny forskning viser: Disse tre ting kan sandsynligvis mindske risikoen for demens

I Danmark anslås det, at omkring 8.000 hvert år rammes af demens, og at der i alt er mellem 85-90.000, som lever med en demenssygdom i dag.

Selvom risikoen for demens stiger med alderen, er det en myte, at sygdommen er en naturlig følge af netop alderdom. Derimod tyder al forskning på, at der er en klar sammenhæng mellem den livsstil, vi har – fra kost og motion til alkoholvaner og rygning – og vores hjerners sundhed.

Nu viser et nyt, stort studie, at søvn, social kontakt og vores hørelse også kan have en positiv effekt på vores hjernes sundhed og potentielt være med til at forebygge demens.

Det kom frem på den årlige Alzheimer Europe-konference i Bukarest i oktober 2022, hvor hollandske forskere løftede sløret for de nye resultater.

”En overbevisende mængde data tyder på, at søvn, social kontakt og høretab alt sammen påvirker vores hjernesundhed. Faktisk ser de ud til at have størst indflydelse ud af alle de allerede kendte risikofaktorer, som vi selv har mulighed for at påvirke,” fortæller Colin Rosenau, der er Ph.d.-studerende på projektet, i en pressemeddelelse og tilføjer samtidig, at resultaterne fortsat mangler at blive verificeret i en runde to.

”Det er godt nyt”

Selvom studiet ikke er endeligt, er man i Alzheimerforeningen glade for de nye forskningsresultater.

”Det her er virkelig godt nyt til alle dem, der gerne vil holde deres hjerner skarpe, og som måske frygter at udvikle demens. For mens der desværre stadig ikke er nogen kur mod demens, så bliver vi hele tiden klogere på forebyggelse. Potentialet i denne nye viden er derfor kæmpestort. Især fordi det tyder på, at bedre søvn, et rigt socialt liv og brugen af fx høreapparat kan vise sig at være helt afgørende i at styrke vores hjernesundhed. Det er nogle meget konkrete indsatser, som de fleste af os ville kunne arbejde med – og som vi i Alzheimerforeningen meget gerne vil hjælpe med at sætte fokus på,” siger Maria Fisker Ringgaard, der er seniorprojektleder i Alzheimerforeningen.

Hvornår de nye faktorer kan føjes til LIBRA-indekset, kan forskerne fra Alzheimer Centrum Limburg endnu ikke give et konkret tidspunkt for, men hvis alt går efter planen, vil det sandsynligvis ske i slutningen af 2023, siger Sebastian Köhler, der er professor på projektet.

Indtil da behøver man, ifølge professoren, dog ikke holde igen med at tilpasse sin livsstil de nye potentielle faktorer:

”Selvom studiet, mod forventning, skulle vise sig ikke at holde stik, må man formode, at bivirkningerne ved fx at passe sin søvn, dyrke sociale relationer og optimere sin hørelse, jo i værste fald kun vil være positive,” slutter Sebastian Köhler.