Derfor gør søvnmangel dig tyk
Hvis du ikke tilbringer nok timer i drømmeland kan det ses på vægten.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af forskere ved University of Chicago Medicine and Medical College of Wisconsin i USA. Det skriver Science Daily.
Forskerne målte indholdet af molekylet 2-AG i blodet hos ni testpersoner, der ad to omgange tilbragte seks nætter i et søvnlaboratorium.
Halvdelen af nætterne måtte de sove fra klokken 23 til klokken 7.30 næste morgen og den anden halvdel var timerne reduceret fra 8,5 timer til blot 4,5 og de måtte sove fra klokken et om natten til klokken halv seks om morgenen.
Som at ryge hash
Målingen af molekylet, der regulerer følelsen af vellyst i forbindelse med indtag af mad i deltagernes blod, viste, at de, der ikke sov tilstrækkeligt, havde et højere indhold af 2-AG i blodet omkring eftermiddagen end dem, der havde sovet tilstrækkeligt.
Det vil altså sige, at selvom det er normalt, at trangen til at spise søde sager stiger om eftermiddagen, så steg den yderligere hos de deltagere, der ikke var veludhvilet.
Ifølge Women's Health viste undersøgelsen, at tallet var 15 procent højere for disse personer.
Molekylets effekt på sulten kan sammenlignes med den trang til mad, der opstår hos mennesker, der ryger hash, forklarer Erin Hanlin, PhD, der er én af forskerne bag undersøgelsen til Science Dialy.
Så se nu at få din skønhedssøvn. Det gør så godt for alverdens ting. Læs mere om det her.