Stressepidemien

Hvad er stress? Og hvordan undgår vi at blive stressede? Ny podcastserie gør os klogere

Flere og flere påvirkes af stress, men hvad er det egentlig, der sker? Hvorfor bliver nogen stressede, mens andre ikke gøre? Og hvordan undgår man selv at bukke under? Lyt med i Talk Towns nye podcast ’Stressepidemien’.

Podcast om stress

Er du eller kender du en der er stresset, så lyt med her.

Er du eller kender du én, der er stresset. Så er I ikke alene! Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, at stress sammen med depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Og blandt andet derfor har Talk Town valgt at sætte fokus på stress i ny podcastserie.

Mere end en halv million danskere føler sig ofte eller hele tiden stressede. Så hvis det ikke er dig, der føler stress, når du ligger i sengen om aftenen og ikke kan sove, så er det måske din bedste ven, en god kollega eller én i din familie. Men hvor mange der rent faktisk bliver syge på grund af stress er svært at finde ud af. For stress er ikke en sygdom.

I fire afsnit undersøger journalist Mie Brandstrup i Talk Towns nye podcastserie, Stressepidemien, hvorfor vi moderne mennesker bliver stressede, og hvordan man forhåbentlig kan undgå, at stress bliver en decideret folkesygdom.

Du finder Stressepidemien på Talk Town her

Lyt til Talk Town fra 33 kr./md. De første 14 dage er gratis.

Story House Egmont printabonnenter har gratis adgang.

I første episode af Stressepidemien kan du høre mere om, hvad der foregår i vores hjerne og krop, når stresshormonerne bliver udløst - og hvordan stress kan gå fra at være en positiv hjælper til at modarbejde os.

Trivsel i vores arbejde spiller en meget stort rolle, når vi udvikler stress, men vores privatliv kan også være kilde til stress. I anden episode dykker vi ned i, hvad forskningen siger om de såkaldte stressorer - altså dét der stresser os.

I tredje episode af Stressepidemien kan du møde Sara Jin Smidt, chefredaktør på magasinet Fit Living, personlig træner, kostvejleder, fitnessinstruktør, blogger og influencer. Måske kender du hende bedre under navnet Healthy Skinny Bitch, hvor hun på Instagram har mere end 35.000 følgere. For snart to år siden gik Sara ned med stress – en proces, der havde været længe undervejs. For når man elsker at arbejde, hvorfor skal man så sige nej til alt det, man gerne vil? Hør hende ærligt fortælle, hvordan hun kom ovenpå igen.

Stress bliver stadig et langt stykke hen ad vejen set som et individuelt problem. Og selvom din arbejdsplads måske har et stressberedskab, er det ofte op til den enkelte medarbejder at holde stressen på afstand og komme på benene igen efter en stresssygdom. Men det er en helt forkert måde at se det på, mener en af de medvirkende i fjerde afsnit, hvor du også kan få gode råd til, hvordan du stresser af, når du har lidt for meget tryk på.

Medvirkende eksperter i Stressepidemien er Karen Johanne Pallesen, hjerneforsker, lektor og Ph.D ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, Jesper Kristiansen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Nanna Eller, overlæge, dr.med og speciallæge i arbejdsmedicin, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Anne-Mette Ravn, CEO i konsulentvirksomheden Hartmanns, samt Kay Worsfold og Sine Maria Helldén, psykologer på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling og Stressreduktionsklinikken, Bispebjerg Hospital.

Lyt til Stressepidemien her

Historier du ikke kan slippe

Taklownogo.jpg

Lyt til de bedste podcasts i appen Talk Town.

Find stærke personlige fortællinger og masser af inspiration til alt fra børn og parforhold til mode og sundhed.

Prøv 14 dage gratis nu

Kun 59 kr./md. efter endt prøveperiode. Ingen binding

Download via iTunes lige her

Download via GooglePlay lige her