Sunde tips: Vi bliver dummere af at gå på kur
Vidste du, at det styrker måde knæ og benmuskulatur at løbe baglæns? Få ugens sunde tip.
Klogt at droppe dumme kure
En slankekur reducerer ikke kun vægten, men også den mentale kapacitet, viser studier. Groft sagt: Vi bliver dummere af at gå på kur. Du sidder i et møde, og på midten af bordet står et fad med kager. Halvvejs igennem mødet opdager du, at du kun har hørt halvdelen af, hvad der blev sagt, simpelthen fordi du kun har været halvt til stede. Resten af din hjerne har nemlig været optaget af ræsonnementer som ”skal jeg tage en kage?”, ”jeg trænede jo i går” og ”hvis jeg spiser en kage nu, kan jeg springe middagen over”. Også selvom der ingen kager er ”på bordet”, er folk på diæt så fokuseret af mentale regnestykker, der simpelthen optager så stor en del af hjernekapaciteten, at de bliver dårligere til at løse selv simple opgaver.
De har desuden næsten dobbelt så mange ”cravings” som folk, der ikke er på kur. Forskerne mener derfor, at kure som f.eks. Atkins, hvor visse fødevarer skæres helt fra kosten, er at foretrække, fordi de kræver mindre tankevirksomhed og opererer ud fra simple principper om meget vs. lidt. Desuden, viser studier, er man mere standhaftig, når det gælder kure, der kræver mindre mental kapacitet.
Kilde: Nytimes.com
LÆS OGSÅ på Fitliving.dk: Spis dig til mere energi
Sundt for knæ at løbe baglæns
Har du problemer med knæene, så løb baglæns. Ja, du ligner muligvis en, der har misforstået konceptet ”at løbe”, men ikke alene skåner du knæene ved den gakkede gangart, du forbrænder også flere kalorier ved ”reverse running”. Derudover kan du forbedre dit almindelige, forlæns løb betydeligt, da du ved at løbe baglæns styrker nogle andre muskelgrupper i benene og forbedrer din balance. Og baglæns løb behøver på ingen måde at være en langsom affære: Det hurtigste baglænsløb, man har registreret, var fem kilometer på bare 19.31 minutter, hvilket er langt hurtigere, end de fleste af os løber forlæns. Kilde: Well.blogs.nytimes.com
Kur mod vintertørt hår
I de sidste to uger har jeg ikke brugt andet end Weledas nye, naturlige Oat-serie til håret. Og det kan tydeligt ses på min tørre sportshestehale. Shampooen, der er fri for silikoner, vasker håret rent, mens balsam og kur gør håret helt blødt uden, at det bliver tungt. Alle produkterne er naturlige og indeholder jojobaolie og havreekstrakt og har en behagelig, mild duft.
Kan købes hos Helseplus.dk
LÆS OGSÅ: "Jeg vil heller nå lidt motion end ingen"