Sådan spotter du tegnene på demens

Din mand har altid stået for jeres økonomi, men forleden ringede jeres bankdame og sagde, at tallene ikke stemte. Din mand tog ikke telefonen, selv om han altid har været så glad for at snakke. Du har også lagt mærke til, at han ikke længere har en mening om, hvor I tager hen på ferie. Eller om I overhovedet kommer på ferie. Han kan heller ikke huske fra næse til mund. Det ligner ham overhovedet ikke!

Har din mand ændret adfærd og vaner kan det være relevant at overveje, om ændringerne skyldes en demenssygdom som eksempelvis Alzheimers sygdom, som tegner sig for over 50 procent af alle demenssygdomme. Det fortæller Else Hansen, der er chefrådgiver på Alzheimerforeningens Demenslinie.

Dagligt taler hun og hendes kollegaer med pårørende, der har mistanke om, at et nært familiemedlem har en demenssygdom. Faktisk fylder netop dét emne, ifølge Else Hansen, cirka en tredjedel af alle telefonsamtaler på Demenslinien.

"Når en hustru ringer til os, er det ofte fordi, hun har lagt mærke til, at hendes mand er begyndt at ændre sig. Det kan være, at han er begyndt at huske dårligt eller ikke længere har styr på ting, han altid har haft styr på. Han mangler måske initiativ modsat tidligere eller trækker sig mere og mere fra samtaler. Tegnene på demenssygdom ligger i de forandringer, du lægger mærke til som pårørende", siger Else Hansen.

Selv om hun ofte ender med at fortælle den bekymrede ægtefælle i telefonen, at der også er en alarmklokke, der ringer hos hende, understreger hun altid, at det kun er en læge, der kan give en demensdiagnose. Det sker efter talrige undersøgelser, test og hjerneskanninger – hvis det da sker.

"Det er er vigtigt at have for øje, at det kun er cirka halvdelen af de personer, der bliver udredt for demens, der faktisk har en demenssygdom. Er du begyndt at have lidt ondt i maven, siger man jo heller ikke straks, at det er kræft. Fordi din mand er begyndt at have svært ved at huske, skal vi ikke straks sige, det er begyndende demenssygdom. Men det er en god idé at få det undersøgt."

For ifølge Else Hansen handler svækket hukommelse ikke nødvendigvis om, at hjernen nedbrydes som ved demens. B-vitaminmangel, lavt stofskifte, lav blodprocent, depression eller stress kan i nogle tilfælde være forklaringen. På samme måde kan et høretab være skyld i, at din mand eksempelvis er begyndt at trække sig fra samtaler og jeres sociale liv.

Huller i hukommelsen

Når det er sagt er svækket korttidshukommelse et af de mest almindelige tegn på Alzheimers sygdom, ifølge Else Hansen.

"Alzheimers sygdom angriber tindingelapperne, hvor korttidshukommelsen sidder. Det mærker du ved, at din mand glemmer dét, der lige er sket. Hvad I for eksempel fik at spise, og hvad I brugte formiddagen på. For dig kan det virke som om, at jeres oplevelser og samtaler ryger i et hul og forsvinder", siger Else Hansen.

Det er med andre ord ikke bekymrende, hvis din mands hukommelse er blevet lidt langsommere med alderen, bare den fungerer.

"Det er helt almindeligt at han glemmer navnet på en skuespiller eller titlen på en film, hun spiller med i. Og først komme i tanke om det flere timer efter. Men det er ikke almindeligt, hvis han slet ikke kan huske, I har haft en samtale om Sophia Loren", siger Else Hansen og slår hovedet på sømmet:

"En person med en demenssygdom glemmer, han har glemt. ”Den der man drikker af” Måske har du også bidt mærke i, at din mand har fået vanskeligere ved at finde ordene? Særligt navneord kan drille", fortæller Else Hansen.

"Langt hen ad vejen tænker du måske ikke over det, men hvis din mand begynder at snuble over ordene eller bruger omskrivninger, kan det være et tidligt tegn på Alzheimers sygdom. Måske glemmer han ordet ”gardiner” og siger ”det der hænger foran vinduerne.” Eller han siger: ”Ræk mig lige den der, man drikker af” i stedet for at bede om en kop. Ofte er det dig og måske andre i familien, der står tilbage med de her mærkelige oplevelser med glemsomhed og ord, der forsvinder. Og det er her, du kan sige til dig selv, at det ikke er helt almindeligt", fortæller Else Hansen.

Måske vil du med tiden også opleve ændringer i din mands følelsesliv, temperament og personlighed.

"At miste evnen til at kontrollere eksempelvis vrede kan være en del af en demenssygdom. Det er ikke rart at blive kofronteret med det, man ikke længere kan. Vredesudbrud kan også hænge sammen med, at den demensramte oplever verden anderledes end os andre. Går noget galt for ham, vil han måske give dig skylden", siger Else Hansen.

Læs også: Bliv klogere på dit (kvinde)hjerte

Gå til læge med din mand Er du blevet bekræftet i, at din mand ikke bare er blevet ældre, men muligvis har en demenssygdom, er der flere ting, du kan gøre for at hjælpe ham og dig selv. For mange pårørende er første skridt at ringe til Demenslinien i Alzheimerforeningen", fortæller Else Hansen.

Her taler du med en fagperson, der gennem en grundig samtale blandt andet kan afdække, hvem der kan støtte dig. Og i det hele taget hjælpe jer i gang med et udredningsforløb.

"Nogle pårørende føler sig skyldige ved at ringe til os. De føler, de går bag ryggen på deres kære. Men du er nødt til at række ud. Ingen kan stå alene med en demensramt ægtefælle. Det er for svært og for ensomt. Og du skal huske på, at det også er af omsorg for din mand, at du søger vejledning", siger Else Hansen.

Hendes bedste råd til dig er at komme i gang med en udredning med det samme. Kniber det med at få din mand med på idéen om at gå til læge, kan du arbejde med din timing, foreslår Else Hansen.

"Det bedste tidspunkt til at bringe emnet op kan være, hvis din mand selv giver udtryk for, at noget er svært. Grib den og sig: ”Jeg har også lagt mærke til, at det driller. Lad os få det undersøgt.” Det er ikke forkert at sige til din mand, at han måske bare lider af vitaminmangel. For det er noget af første, lægen tjekker for. Når I skal til læge er det vigtigt, at du følges med din mand. For også hos lægen vil han glemme, han har glemt."

"Hvis din mand siger til lægen, at han intet fejler og kun er kommet for din skyld, skal du kompensere for hans manglende sygdomserkendelse. Og ærligt fortælle, hvordan du oplever de ting, der driller ham. Det nytter ikke noget, at du ikke italesætter ændringerne. For er din mand syg med demens, vil det kun gå én vej", fastslår Else Hansen.

Tal højt om diagnosen

Ender din mand med at få en demensdiagnose er det afgørende, at du ikke går og putter med den.

"På Demenslinien har jeg nogle gange hørt, at den pårørende får mundkurv på af den demensramte. Han får diagnosen stillet og siger: ”Så taler vi aldrig mere om det”. Så står den pårørende der med en hverdag, der er vendt på hovedet og skal tage sig af alt, men hun må ikke tale om det! Der er mange pårørende, der er utroligt solidariske med deres ægtefælle. Faktisk så meget, at de næsten nedbryder sig selv", siger Else Hansen.

Hun peger heldigvis også på, at der er døre, der åbner sig, når diagnosen er stillet. Ude i kommunerne findes der demenskoordinatorer, der blandt andet kan hjælpe med aflastningstilbud og pege på aktiviteter, I kan være fælles om eller deltage i hver for sig. En demens-kooordinator kan også sætte dig i forbindelse med andre pårørende, så du ikke føler dig så alene. Medicin er en anden dør, der åbner sig, hvis din mand får diagnosen Alzheimers sygdom", fortæller Else Hansen.

"Alzheimers er en kronisk og dødelig sygdom. Der findes dog piller, der kan bremse udviklingen og bevirke, at den demenssyge kan fungere bedre i længere tid. Jeg har hørt flere med demenssygdom sige, at medicinen hjælper dem til større ro og at de har fået nemmere ved at føre en samtale og overskue ting i hverdagen."