Skal dine seksuelle præferencer bestemme dit job?
Skal dine seksuelle præferencer have indflydelse på, hvilket arbejde du kan have? Det er en debat, som er blevet aktuel, da det kom frem, at den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste er til SM-sex.
Det er decideret uansvarligt, at Lars Findsen er blevet sikkerhedsgodkendt til rollen som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Han dyrker nemlig SM-sex i privatlivet.
Sådan skrev tidligere justitsminister Søren Pind i et nu slettet indlæg på Twitter, efter nyheden om, at tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen åbenbart er til SM-sex.
Men er det overhovedet relevant for befolkningen at høre om, hvilke seksuelle præferencer en chef som Findsen har? Og har vi en tendens til at hænge folk ud, hvis de ikke lige opfører sig efter normen?
Det handler det nye afsnit af podcastserien 'Tænd for mig' om.
Sexolog og parterapeut Ditte Winkel er decideret harm over, at historien kører, og hun synes ikke, at det har relevans for befolkningen at blive inviteret med ind i soveværelset hos Lars Findsen.
”Hvis han selv var stået frem og ville aftabuisere noget og være et forbillede ved selv at fortælle sin historie, synes jeg, at det er fuldstændig fantastisk, fordi det gør, at læsere og lyttere får en fornemmelse af, at normalitetsbilledet bliver udvidet. Men det er ikke sådan, at det er blevet brugt i denne sammenhæng. Her er det brugt til at udskamme ham og for at sætte spørgsmålstegn ved hans kompetencer og virke. Og i den rammesætning synes jeg, at det er afskyeligt.
Er det Søren Pind, der skal være overdommer for, hvad man må praktisere i soveværelset kontra hvornår man er egnet til at bestride et vis erhverv? Kan man ikke være statsminister, hvis man godt kan lide at få den i rumpen?”
Ifølge Ditte Winkel er der ingen grund til bekymring for, om en mand i Findsens stilling kan varetage hans erhverv med en sådan seksuel præference på sidelinjen.
”Jeg er helt med på, at normen er noget, der skabes ud fra, hvad der bliver praktiseret allermest, ikke kun inden for det seksuelle. Men jeg kan ikke se, hvem der skal åbne og lukke det smalle vindue for hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. Hvis vi bare ser på, hvilket fænomen 'Fifty Shades of Grey' var for nogle år siden. Der skete en eksplosion i salg af sexlegetøj. Og det betød jo, at det normbillede blev udvidet, fordi der var en bølge, hvor nogle italesatte og fremviste, hvad sexlegetøj fx kan.”
Så derfor kan man ikke tale om, hvorvidt man er kompetent til at bestride et erhverv ud fra, hvilke seksuelle præferencer man måtte have lyst til at have derhjemme. De to ting har ingen sammenhæng, understreger hun.
Udskamning foregår stadig
Ifølge Ditte Winkel bliver denne historie, hvor en anerkendt og troværdig person som Søren Pind, sammenblander erhverv og seksuelle præferencer, et eksempel på, hvordan vi hænger folk ud, hvis de ikke lige falder inden for normen. Og det har vi gjort lige så langt tilbage, man overhovedet kan dokumentere, mennesket har eksisteret:
”Stigmatisering har altid eksisteret, og i dag gør vi det hele tiden, og sprog skaber virkelighed. Vi ved, at når der fx skal udskammes i skolegården, så kalder de stadig piger for ludere – det er det ultimative nedgørende ord, du kan kalde en pige, og for drenge er det bøsse. Og det er to ord, der i den grad hæfter sig på seksualiteten. Så det er det ultimative våben, når vi skal nedgøre nogen og degradere dem, så prøver vi at ramme dem på deres seksualitet."
"Det er jo en sag som denne, der kan gøre, at folk bliver ulykkelige over deres egne seksuelle præferencer, og de kan føle sig unormale og forkerte og føler sig afvigende. Seksualitet er enormt sårbart. Hvorfor skal lyst og nydelse gøres forkert? Noget, der foregår mellem voksne sammentykkende mennesker, hvor der opstår tændthed. Hvorfor skal det gøre forkert?”
Det er en holdning, som vi alle skal gøre noget for at ændre, hvis det står til sexologen.
”Forældre skal påtale sproget over for deres børn, journalister skal holde op med at tage sådan en historie op, flere af dem, som har en stemme og et talerør, skal turde italesætte det her. Fagpersoner som mig selv skal sætte meget mere fokus på det her. Vi har alle sammen et ansvar, uanset hvor stort eller småt det måtte være.”
Vært og tilrettelægger på podcastserien, Josefine Stork, sender i udsendelsen en invitation til Søren Pind, så han kan komme i studiet.
Hør hele podcasten her: