Test dig selv: Har din træning taget overhånd?

Danskernes idrætsdeltagelse i 2016 er for første gang siden 1964 gået tilbage. Det viser en ny undersøgelse 'Danskernes motions- og sportsvaner 2016' fortaget af Idrættens Analyseinstitut. Undersøgelsen er den mest opfattende af sin slags siden 2011.

LÆS OGSÅ: Der er gode nyheder til alle jer kvinder, der bare elsker at sove

Der er tale om et forholdsvis lille fald: I 2011 var idrætsdeltagelsen blandt voksne 64 procent, hvor den i 2016 er faldet til 61, men det er alligevel et udtryk for en tendens i tiden, mener analyse- og forskningsleder Maja Pilgaard:

"Tallene tyder på, at vi er nået et foreløbigt mætningspunkt i danskernes idrætsdeltagelse," siger undersøgelsens ansvarlige i artiklen 'Danskernes idrætsdeltagelse har toppet'.

Flere henvendelser om træningsafhængighed

Selvom flere danskere fravælger det aktive liv, betyder det ikke, at vi har fået et mere afslappet forhold til motion generelt. Tværtimod.

Tidligere bragte vi historien om Kirsten Møller-Madsen, der blev træningsafhængig, efter hun havde født sit første barn. Løbetræningen var i mange år Kirstens ét og alt, og hun mistede kontakten til sig selv og sin familie.

Men Kirsten er langt fra den eneste, for hvem træning udvikler sig til en reel afhængighed. Vi har talt med landets førende ekspert indenfor træningsafhængighed psykolog Mia Beck Lichtenstein om problemets størrelse.

"De studier om træningsafhængighed, som jeg har været involveret i, finder at mellem tre og syv procent i forskellige idrætsgrupper, som eksempelvis fitness eller løb er afhængige af deres træning. I den generelle befolkning er forekomsten cirka nul komma fem," siger hun og fortsætter:

"I min egen klinik har der de sidste fem år været en stabil række af henvendelser, både fra pårørende og idrætsfolk, der søger hjælp til at genfinde en sund træningsbalance. Jeg har oplevet en tendens til, at flere unge under 18 år og deres forældre ønsker hjælp," fortæller Mia Beck Lichtenstein.

LÆS OGSÅ: Jeg var langt ude. Jeg var ved at miste det hele

Den samme udvikling ser man i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.

"Vi har flere og flere rådsøgende og støttegruppedeltagere, der både har en spiseforstyrrelse, og som en del af det er træningsafhængige," fortæller generelsekretær Steen Andersen.

Også i psykolog Nina Thysk klinik kommer der flere henvendelser om træningsafhængighed end tidligere:

"Jeg oplever helt sikkert, at der er flere, der kontakter mig angående træningsafhængighed end tidligere. Det er både mænd og kvinder. For nogle er der tale om en kamufleret spiseforstyrrelse, for andre er træningen blevet en måde at takle svære situationer i livet på," fortæller hun.

Test dig selv: Har din træning taget overhånd?

Er du i tvivl om, hvorvidt din træning fylder for meget i dit liv, kan du tage testen herunder. De første seks spørgsmål anvendes i international forskning, og de bliver ligeledes brugt i dansk forskning om træningsafhængighed.

Uddybende spørgsmål

De næste spørgsmål ser ud til at have en stor sammenhæng med negativ træningsafhængighed, og hvis du tilmed kan svare ja på mindst to af de følgende spørgsmål, er det sandsynligt, at din træningsafhængighed er skadelig for dit helbred.

A. Jeg træner ofte på trods af smerter og skader.

B. Jeg har ofte skyldfølelse over ikke at træne nok.

C. Mine præstationer er blevet dårligere som følge af min overtræning.

D. Jeg er alt for afhængig af at træne, og det styrer mit liv.

Var din test positiv? Få tre gode råd til, hvad du stiller op

Vi har fået psykolog Nina Thysk til at komme med 3 gode råd til, hvad du stiller op, hvis din test er positiv. Træningsafhængighed er ifølge Nina Thysk et meget individuelt problem, hvorfor det kan være svært at sige noget generelt om, hvad man stiller op med sin afhængighed. Dog er der særligt tre ting, man kan arbejde med.

1. Trap langsomt ned

"Det nytter ikke noget at tro, at du kan slippe din træning med det samme. Derfor kan det være en god idé at starte med små ændringer. Løb én kilometer kortere eller lav nogle færre gentagelser i dit styrketræningsprogram, end du plejer." Det handler om langsomt at slippe den daglige nødvendighed af træningen.

2. Drop én træning

"Næste step, når du har trappet ned på træningen, er at blive hjemme fra en omgang træning. I den forbindelse vil jeg anbefale dig, at du spørger dig selv: Hvor svært er det for mig ikke at tage af sted? Hvis det er umuligt, eller hvis du føler, at du tager 10 kilo på, fordi du bliver hjemme, skal dine alarmklokker ringe. Jo sværere, du har ved at droppe træningen, jo vigtigere er det, at du gør det."

3. Opsøg en professionel

Oplever du selvlede og depressive tanker i forbindelse med en droppet træning? Er det på tide, at du opsøger en psykolog. De vil blandt andet kunne hjælpe dig med at finde frem til hvilke mulige følelser, du kompenserer for i forbindelse med din træning.

LÆS OGSÅ: Sådan sætter du en stopper for din indre sukkerjunkie på bare 3 uger

LÆS OGSÅ: Derfor er vi slankehysteriske

LÆS OGSÅ: Derfor lever du længere med ekstra kilo på sidebenene