urininkontinens

Op mod 45 % danske kvinder kæmper med denne sygdom - men den er et KÆMPE tabu

Op mod 45 procent af danske kvinder oplever urininkontinens. Og det er ikke bare noget, man skal lære at leve med. Der er hjælp at hente.

Urininkontinens omtales ofte som en folkesygdom, da op mod 45 procent har problemer med at holde på vandet. På trods af hvor udbredt det er, oplever mange kvinder en frustration over manglen på information om problemet, og mange synes også, det kan være vanskeligt at tale om.

"Urininkontinens er ofte belagt med skam og er noget, der ikke tales så højt om. Samtidig opsøger mange kvinder først deres læge med problemet, efter der er gået nogle år," siger overlæge Henriette Veiby Holm.

Det kan dog forbedre livskvaliteten, hvis man får den rette behandling – og behandlingen afhænger af, hvilken form for urininkontinens, man lider af. 

"Der findes mange forskellige former for urininkontinens. De mest almindelige er stressinkontinens og overaktiv blære. For at få den rigtige behandling, er det vigtigt at finde den rigtige årsag til problemet. Nogle kvinder har en kombination af de to hovedtyper, som så må behandles forskelligt," fortæller Henriette Veiby Holm, som er overlæge ved sektion for rekonstruktion og urologi på Rigshospitalet i Oslo. 

"Hvis det påvirker livskvaliteten, skal man ikke være bekymret for at tage det op med egen læge. Der er ingen nedre grænse for, hvornår man kan tilbydes hjælp. De fleste behandlingstilbud kan igangsættes af egen læge eller eventuelt af gynækologer eller urologer. En evt. operation forgår dog på hospitalet, siger Rune Svenningsen, overlæge og professor ved gynækologisk afdeling ved Oslo Universitetssygehus."

Hvis man døjer med urininkontinens, er det i første omgang klogt at opsøge sin egen læge, som kan hjælpe med at udrede, hvilken type lækage, der er tale om:

Urininkontinens inddeles i tre kategorier:

  • Let inkontinens: dråbelækage 1-2 gange om måneden
  • Moderat inkontinens: daglig dråbelækage
  • Udtalt inkontinens: større lækager mindst én gang om ugen

Overaktiv blære

Symptomerne på overaktiv blære er en usædvanlig stærk vandladningstrang, hyppig vandladning og at man i nogle tilfælde ikke er i stand til at holde på urinen. Er din blære så aktiv, at du ikke når toilettet i tide, kaldes tilstanden også trang- eller urge-inkontinens. Som regel er årsagen til overaktiv blære ukendt, men nogle sygdomme kan have overaktiv blære som symptom, og det skal derfor undersøges. 

"Dette er en type inkontinens, som ofte kommer med alderen, men det kan også være et symptom på en bagvedliggende neurologisk sygdom eller sygdom i blære og urinrør. I nogle tilfælde kan kvinder også opleve denne form i forbindelse med urinvejsinfektioner," siger Rune Svenningsen.

At træne blæren er en relativt enkel behandling mod overaktiv blære. Også ofte den eneste behandling, man har brug for. Man træner blæren til gradvist at holde ud, før den får lov til at tømme sig. Blæren skal så at sige lære at forstå, hvem der bestemmer.

Man kan også kigge på sin livsstil. Sund kost og et aktivt liv er for eksempel ofte gunstigt. Der er også nogle, som klager over hyppig vandladning, der simpelthen drikker for meget, og så er det ikke mærkeligt, at de ofte får trang til at komme på toilettet. I svære tilfælde, hvor træning, medicin og andre tiltag ikke er tilstrækkeligt, kan man bl.a. forsøge at behandle med muskellammende botox eller elektrisk stimulation.

Stressinkontinens

Den mest almindelige form for urininkontinens hos kvinder er stressinkontinens, også kendt som såkaldt anstrengelseslækage, hvor man typisk vil have svært ved at holde på urinen ved hoste og fysisk aktivitet.

"Årsagen er ofte, at støttevævet omkring urinrøret er blevet overbelastet i forbindelse med graviditet og fødsel," siger Rune Svenningsen.

Også i forbindelse med overgangsalderen vil mange opleve, at disse problemer tager til.

"De fleste vil opleve en vis grad af inkontinens, når de hopper på en trampolin eller nyser. Det beskadigede støttevæv omkring urinrøret kan få nogle til at lække en smule, mens andre har store problemer," forklarer Henriette Veiby Holm.

Efter overgangsalderen

Er urininkontinensen opstået efter overgangsalderen, kan man have gavn af lokal østrogenbehandling med stikpiller i skeden. Det tager typisk nogle måneder, inden behandlingen virker, og man skal fortsætte på behandlingen.

Østrogenbehandlingen forbedrer bakterieflora, surhedsgrad og tykkelse af slimhinden i skede og urinrør. Desuden forebygger den blærebetændelse, irritation og tørhed af skeden samt trang-inkontinens, den pludselige stærke vandladningstrang.

Kilde: apoteket.dk, herlevhospital.dk

Med denne diagnose gør du klogt i at se på livsstilsfaktorer og fysisk aktivitet. Hvis du er overvægtig, vil vægttab også hjælpe.

"Derudover kan man komme langt med bækkenbundsøvelser. For at være effektive kræves det dog, at de udføres hver dag i en længere periode," forklarer Henriette Veiby Holm.

For kvinder, der ikke får den fulde effekt af bækkenbundstræning eller af en eller anden grund ikke kan træne bækkenbundstræning, kan operation være løsningen. 

"Der lægges et bånd som erstatning for det beskadigede bindevæv under urinrøret. Operationer, der bruger sådanne bånd eller slynger, kaldes ofte TVT (Tensionfree Vaginal Tape, red.). Og materialet er udviklet til at være vævsvenligt og tolereres godt af de fleste," siger gynækologen.

Den vigtige bækkenbundstræning

For de fleste kvinder med stresslækage kan bækkenbundsmusklerne genoptrænes. Knibeøvelser er en veldokumenteret behandling, så længe du gør det korrekt. Du kan i så fald træne inkontinensen helt væk. Bækkenbundstræning kan dog være en svær teknik, og nogle kvinder har derfor brug for hjælp fra en fysioterapeut med særlig ekspertise. Man skal dog selv lave øvelserne hver dag. Mange kvinder opgiver træningen, da det tager fire til seks måneder, før de mærker en effekt, og stopper du med øvelserne, vender lækagen tilbage. Det er derfor vigtigt, at du inddrager denne træning som en del af din hverdag.

Kilde: Rune Svenningsen, overlæge og professor