Der var vild jubel, da Stephania Potalivo i sidste uge afslørede, at hun venter sit og manden Nils Petter Bros første barn. Men nu er der endnu en stor nyhed i ærmet for den kommende mor, og det indebærer et farvel til den kommende far for en stund.
Stephania er den første gravide deltager i programmet, og udover hende deltager blandt andet hele Danmarks politibetjent Vlado Lentz, en velkendt komikerduo og et par vaskeægte "Forræder"-stjerner.
Programmet, hvor otte kendte danskere danner par og skal forsøge at gemme sig for et hold garvede efterforskere, vender tilbage med endnu flere uforudsigelige drejninger, kreative flugtforsøg og skarpe jagtteknikker.
Reglerne er som altid enkle, men intense: De kendte må ikke overnatte samme sted mere end én nat, og det er efterforskernes opgave at opspore dem, før de når målstregen efter ti døgn på flugt. Der er lagt op til en sæson fyldt med spænding, kreativitet og intense flugtmanøvrer gennem det danske landskab.