Irina 'the diva' Olsen er en af de (mange) kendisser, der har oplevet at modtage grimme kommentarer rettet mod sit udseende. Nu deler hun en lang række af de kritiske kommentarer om sit udseende og sin krop, hun har modtaget gennem tiden for at sætte fokus på, at man ikke skal lytte til noget af det.
- DET PERFEKTE UDSEENDE?! Hvem bestemmer hvad det er? Jeg har modtaget alle de her "søde" sætninger i mit liv, og mit gode råd er at man som modsvar stiller sig foran spejlet og roser sig selv, skriver Irina i sit opslag og fortsætter:
- Sørg for, at ingen kan rykke på jeres selvopfattelse. Man vælger selv, om man tager kritikken til sig og gør det værre ved at begynde at sige til sig selv, at de nok har ret. MEN NEJ... Jeg siger jer, at hvis I også hører til dem, der har en stor, tung og naturlig barm, som vælter lidt ud af ting, en popo, som ikke helt kan være i badedragten, problemer med jeres hud, strækmærker, appelsinhud and so on, så er I HELT PERFEKTE!
Blandt kendisser og realitystjerner er skønhedsoperationer som BBL, næseoperationer, brystforstørrelser og botox populære som aldrig før, og når man modtager kommentarer som ovenstående, fristes man til at få 'fejlene' fikset - og her har Irina et klart budskab:
- Nogle vælger at modificere vha. operationer, men det er ikke et MUST for alle! Jeg fornemmer en trend med at få lavet alt alt ALT, og det skal man da bare, if that makes you happy. Hvis man virkelig virkelig VIRKELIG føler, at det er det rette, og man har overvejet det grundigt. Fremover vil kvinder ikke kun blive bedømt på udseende - det er ikke vores eneste kvalitet, afslutter Irina sit opslag.