Det bliver legendarisk, når TV 2 ZULU for 13. gang afholder 'ZULU Awards' og kaster eftertragtede priser efter alle danskernes favoritter fra 2019. Til at overraske, charmere og svinge seere og publikum rundt på scenen står en stor dansk skuespiller i en helt ny rolle som sig selv.
Årets vært er nemlig skuespiller Dar Salim, der for allerførste gang skal stå på scenen i rollen som vært, afslører TV2 i en pressemeddelelse.
- Det er første gang, at jeg skal være vært, så jeg er virkelig på udebane med alt! Men det er faktisk netop en af grundene til, at jeg sagde ja, fortæller den kommende awardvært Dar Salim til TV 2.
Et af de helt store højdepunkter fra showet i 2019 var da Dar til sin store overraskelse hyldes med sin helt egen sang.
- Folk har været vilde med det, og jeg har måtte lytte til mange Dar-sange i løbet af året. Jeg tror, at folk godt kan lide, at vi hylder hinanden og overrasker positivt, især når det er gjort med et glimt i øjet og så gennemført, som ZULU gjorde det sidste år, siger Dar Salim til TV 2.
Traditionen tro bliver der i løbet af showet uddelt 12 ZULU-statuetter, blandt andet i kategorien 'Årets danske film', 'Årets par' og 'Det vi alle sammen grinte af'. Den 27. januar offentliggøres alle årets nominerede til de 12 priser, hvorefter man kan afgive sin stemme på zulu.dk. Alle vinderne er udelukkende bestemt af danskerne via afstemningen.
Annonse
'ZULU Awards 2020' sendes på TV 2 ZULU og TV 2 PLAY søndag 16. februar fra klokken 20.50. Billetter til showet den 13. februar kan købes HER.