Alfred Midé Erichsen afslører: En ny sæson på vej

Seerne kan godt begynde at glæde sig til endnu en sæson af det populære program.

logo herognu HER&NU HN

Det vælter ind med gode nyheder fra Fiji for tiden.

I sidste uge kunne Alfred Midé Erichsen, som er søn af Mikkel Beha Erichsen, fortælle, at han og kæresten Madeleine Holbek Boldsen var blevet forlovet på toppen af en lille ø i Fiji.

Og nu viser det sig, at de eksotiske omgivelser også danner ramme om endnu en sæson af det succesfulde TV 2-program "Vores jord - kurs mod nye kyster".

Det deler den yngste sejlerbror på sin Instagram.

- Så har vi taget hul på optagelserne af den nye sæson af "Vores Jord". Her til cevu cevu kava ceremoni. Glæder mig til at vise jer, hvad vi oplever undervejs, skriver han i opslaget, ledsaget af klip og billeder fra oplevelsen.

I programmets første sæson kunne seerne følge med, mens Albert og Madeleine i selskab med hans forældre, Mikkel og Marian, drog på eventyr for at opdage nye områder, som ikke kan nås til vands. Hvilke fremmede egne der venter forude må tiden vise.

Der er også rigeligt at glæde sig over i sejlerfamilien, da storebror Emil Midé Erichsen blev far for tredje gang i sidste uge.