Det var ikke helt gennemtænkt, da Jeppe Bøg Risager spørger Amanda, om hun ville tage Nicklaes tilbage, hvis Nicklaes var klar til det. For med det spørgsmål rammer han et meget ømt punkt hos 'Ex on the Beach'-baben.
Jeppe havde med sit spørgsmål troet, at Amanda ville svare nej. Han vidste ikke, at hun gik rundt med så mange følelser og stadig var helt knust over Nicklaes. Derfor får han naturligvis meget dårlig samvittighed.
(Foto: Discovery Networks Denmark.)
- Jeg kan ikke holde den længere. Nu er der gået nok dage til, at jeg bare knækker, forklarer Amanda.
Hun har svært ved at forstå, hvordan Nicklaes kan virke så ligeglad med hende, når han engang sagde, at hun var hans eneste ene, som han gerne ville have børn og blive gammel sammen med.
- Når jeg ikke kan have ham som min mand, så vil jeg bare slet ikke miste ham. Så vil jeg bare have ham som min ven, det er bare svært. Det er fucking svært, siger Amanda til Jeppe, som trøster hende og holder om hende.