'Paradise'-parret Anna Seneca og Oliver Erngart holdte i weekenden barnedåb for deres lille dreng Mio, som har fået navnet Mio Seneca Haulund Erngart. Seneca fra Annas far og Haulund kommer fra Annas mor, mens Erngart er fra Olivers familie.
Dåben fandt sted i Karlslunde strandkirke, og festen blev derfor afholdt på Café Jenners, der ligger tæt på kirken. Det var første gang, de to familier mødte hinanden, hvilket både Anna og Oliver havde været spændte på.
I aften er der premiere på 'Robinson'. Hør Jakob Kjeldbjerg fortæller om den nye sæson. Artiklen fortsætter under videoen.
- At se vores familier sammen og mingle sammen gav bare så meget mening. Man frygter vel altid, at de ikke kan sammen eller sådan noget, men alle hyggede sig så meget, fortæller Anna til Realityportalen.
Mios dåbskjole har gået i arv i Olivers familie. Det er Mios tipoldemor, der har hæklet og strikket dåbskjolen (Foto: privat)
Anna og Oliver havde forinden festen taget en stor chance i forhold til at få de to familier til at tale mere sammen.
- Vi havde lavet en bordplan, hvor vi havde blandet vores familier, så de netop kunne lære hinanden at kende på kryds og tværs. Lidt vovet, men det var bare fantastisk, fortæller Anna fortsat.