Afslører særlig relation

Arbnor Selmani hepper ekstra meget på Julie Gotthard i årets udgave af "X Factor", og det er der en særlig grund til.

logo herognu HER&NU HN

Der må være noget i vandet i Kalundborg – for i den lille by bestående af 16.500 indbyggere vrimler det med sangtalenter!

Sidste år imponerede brødrene Rinor og Arbnor Selmani i "X Factor", da de sang sig hele vejen til finalen. Og i år er det 22-årige Julie Gotthard fra Kalundborg, der med sin unikke stemme tager konkurrencen med storm.

For Arbnor er Julies deltagelse ekstra sjov – de har nemlig kendt hinanden altid. Han sad blandt publikum under det første liveshow og heppede begejstret på sin gamle veninde.

– Jeg har kendt Julie altid, så det er vildt sjovt, at hun har meldt sig til! Hun jokede med det lige efter, jeg havde været i finalen, og jeg tænkte bare: "Ja ja, den er god med dig." Og nu står hun her, fortæller Arbnor med et grin og forklarer: 

LÆS OGSÅ: Medinas dårlige oplevelse: Overvejede at afslå invitationen fra Kongeparret

–  Julie er et år yngre end mig, så vi har gået i folkeskole sammen.  Hendes storesøster har været bedste veninder med min søster. Jeg ser hende lidt som familie, så det er sjovt at se Julie, for jeg kan huske Julie, fra da hun var helt lille og omvendt.

LÆS OGSÅ: Spottede du dem? Stjernespækket publikum i "X Factor"

Normalt krydser deres veje hinanden dagligt i det lokale fitnesscenter, men i øjeblikket er det lidt sjældnere, nu hvor Julie har travlt med konkurrencen