Det har aldrig været nogen hemmelighed, at Stephanie Siguenza drømmer om at være med i 'Vild med dans', men nu har også et andet TV 2-program fanget 'Årgang 0' deltagerens interesse. Underholdningsprogrammet 'Stormester' med Lasse Rimmer som vært har fået Stephanie til at skrive til TV 2 med håb om at få en plads i stolen som deltager i programmet.
- Jeg synes bare, det er så sjovt. Det der med at alle får den samme opgave, men de løser den på forskellige måder - det synes jeg er fedt, fortæller Stephanie til HER&NU.
'Årgang 0'-stjernerne Stephanie og Emma var fredag taget sammen til 'Vild med dans' (Foto: Henrik R. Petersen).
Stephanie gætter selv med hjemme fra sofaen.
- Jeg sidder selv og vrider min hjerne for at finde andre og måske klogere løsninger, siger Stephanie, der ikke ved, om hun nødvendigvis er specielt god til det.
- Jeg synes da selv, at jeg kan finde nogle gode alternativer til at løse opgaverne nemmest.
Lige nu har deltageren fra 'Årgang 0' ikke gang i nogle tv-projekter, da alt tid går med arbejde, derfor har der heller ikke været tid til bryllupsplaner endnu, efter parret blev forlovet tilbage i december.