Camilla Thoby og Amanda Mogensen har det tilfælles, at de ikke er bange for at være præcis, som de er. Det så man både i reality-programmet 'Ex on the Beach', og man fornemmer det også, hvis man følger med hos dem på deres Instagram-profil.
Men selvom det virker til, at de to 'Ex on the Beach'-stjerner aldrig føler, at de mangler selvtillid, så er det ikke tilfældet. Og nu åbner de op om, hvad der har virket for dem, når de har følt, at de godt kunne være mere selvsikre. For eksempel når det handler om, hvordan de ser ud.
- Jeg gik, og det gør jeg faktisk stadig, altid nøgen rundt, når jeg var hjemme. Så er det, som om man vænner sig til at kigge på sin krop. Det hjalp altid mig. Så du skal bare stå og glo på din nøgne krop i spejlet og tænke: "Fuck man. Du er dejlig.", siger Camilla.
For Amanda virker det også at lære at hvile i sig selv og være glad for sin krop, som den er.
- Jeg har bare indfundet mig med, at jeg ser ud som jeg gør, og hvis jeg ikke er tilfreds, så må jeg gøre noget ved det. Og jeg gider ikke gøre noget ved det. Så jeg må bare være tilfreds. Så det er jeg, siger Amanda, der mener, at det er vigtigt at sætte pris på livet, i stedet for at fokusere på alt det, man ville ønske, var anderledes.
Ud fra deres billeder på Instagram, vil mange måske mene, at mangel på selvtillid, når det gælder krop og udseende, ikke burde være et problem for hverken Camilla eller Amanda, der netop også af deres følgere bliver beundret for deres billeder på det sociale medie.
- Det handler rigtig meget om vinkler, hvordan man poserer og hvilket tøj, man har på, siger Camilla, der også træner en smule, men slet ikke så meget, som hun gjorde engang.