Mange vil nok mere, at Christopher er hele Danmarks ukronede popkonge. Med sine lyse krøller og charmerende stemme tryllebinder han tusindevis af fans med sine kærlighedssange.
Men han kan faktisk også lave andet end flødepop. Tidligere har han fået nationen til at grine, da han sammen med Natholdet på TV 2 og Anders Breinholdt lavede sangen 'First like', som er skrevet ud fra alle de kommentarer, popstjernen modtager på sine sociale medier.
Nu gør han det så igen. Sammen med Hadi Ka-Koush, som er ny vært på Natholdet, har han lavet en VM-julesang, som hylder landstræner Kasper Hjulmand.
Her kan man se ham jonglere med en bold, inden han går i gang med at synge blandt rensdyrklædt band og kendte danskere, blandt andet Albert Rosin og Josephine Højberg, der begge spiller med i TV 2-julekalderen 'Tinka' samt Sofie Linde og skuespille Sofie Jo Kaufmanas.
VM-sangen er lavet i forbindelse med VM 2022, der spilles i Qatar 20. november til 18. december.