Lige inden sommeren kommer, skal Rebecca Rønde Kiilerich være mor. Den 35-årige skuespiller venter barn med kæresten Simon Konski, der er en af udviklerne bag brætspillet 'Det Dårlige Selskab'.
– Vi skal have en baby i maj. Det er vores første, fortæller Rebecca, der lige nu står overfor sit gennembrud som Henny i TV 2’s nye serie 'Dansegarderoben'.
Artiklen fortsætter under billedet...
Gravide Rebecca Rønde Kiilerich (Foto: Bo Nymann)
– Det har været sjovt og spændende at få lov at spille Henny. Hun er meget anderledes end mig selv på mange punkter, fortæller Rebecca om karakteren, der har et stort hashforbrug for at dulme smerterne efter de mange timers dans.