Kevin Bacon spiller hovedrollen i denne hårdtslående krimiserie, der beskrives som en fiktiv udgave af det såkaldte ”Mirakel i Boston”, hvor forhærdede kriminelle havde omdannet Boston til en af USA’s farligste byer med den højeste mordrate i 360 år. Indtil myndighederne valgte at tage skeen i den anden hånd. I serien følger vi distriktsanklageren Decourcy, der ankommer fra Brooklyn for at tage kampen op sammen med den korrupte FBI-veteran Jackie Rhodes, spillet af Bacon.
For trofaste fans er det nærmest en kættersk tanke, men hvad nu, hvis Superman aldrig havde eksisteret? Dette ubehagelige spørgsmål danner udgangspunktet for 'Krypton', hvor vi nu er nået til 2. sæson. Her følger vi fortsat Seg-El, Supermans bedstefar, som er fanget i et nærmest umuligt dilemma: Skal han redde sin hjemlige planet eller lade den gå til grunde for at beskytte sit barnebarns fremtid?
Hvad: 2. sæson af den roste science fiction-serie
Hvem: Cameron Cuffe, Georgina Campbell, Shaun Sipos m.fl.
Hvornår: Premiere den 13. juni
Hvor: HBO Nordic
Hvad gør man, når man for længst har rundet de 30, og tingene ikke har udviklet sig helt, som man havde håbet på, hvad enten det drejer sig om sex, karriere, ægteskab eller meningen med livet? Dette – for mange sikkert – temmelig genkendelige spørgsmål danner udgangspunkt for den roste dramakomedieserie 'Togetherness', hvor vi følger ægteparret Brett og Michelle, der får vendt op og ned på deres liv, da Michelles søster og Bretts bedste ven pludselig bliver en del af husholdningen.
– 'Ice on Fire'. Leonardo DiCaprio har selv produceret og fungerer også som fortællerstemme i denne dokumentar om tidens varmeste spørgsmål: den eskalerende miljøkrise.
– 'Pose'. 2. sæson af serien, der udspiller sig blandt farverige typer i den såkaldte ”ballroomkultur” i 1980’ernes New York.