Liebhavemæglerne Lars Elbæk og Farnaz Elbæk er lige nu
aktuelle med deres helt eget program "Elbæks - mæglere for millioner"
på TV3 og Viaplay. Det nye program går tæt på parret privat og arbejdsmæssigt.
- Det var vigtigt, det var hele os og ikke kun en del af os,
der blev vist. Man skal ikke kun forestille sig, vi kører dyre biler og bor på
Strandvejen, vi er også meget lidt glamourøse i hverdagen, fortæller parret, da
HER&NU besøger dem i Klampenborg i deres liebhaverbolig, som de
købte for fire-fem år siden.
Lars og Farnaz har været sammen siden 2012 og har begge børn
med i forholdet fra tidligere. Farnaz har Conrad på 15, mens Lars har Anna på
16 og Ida på 17. Dem får seerne dog ikke at se i programmet.
- Vores børn skal ikke være med. Det har været meget ærekært
for mig særligt.. De er stadig for unge til at
forstå konsekvenserne af at være offentlige personer, siger Farnaz.
Det er alene forældrenes beslutning, for stod det til børnene selv, var de med.
- De er tre forskellige mennesker, og to af dem synes, det var
lidt sjovere end den tredje, men det har ikke været op til dem, det er en
beslutning, vi har truffet på deres vegne. Igen fordi de ikke forstår
konsekvenserne af det, der kan komme ud af det, så det har været ret vigtigt
reelt set, tilføjer Farnaz.