Pressemøde på "Forræder" 2025, Bernstorff Slot. Marie Watson.

Det så du ikke i “Forræder”: Marie måtte trække sig

I tredje afsnit af "Forræder" opstår der en konfrontation mellem Marie Watson og Havshen Nabaz.

logo herognu HER&NU HN

Den forræderiske leg fortsætter på "Forræder"-slottet og i tredje afsnit opstår der en konflikt mellem twitch-streamer Marie Watson og podcastværten Havshen Nabaz efter en mission.

LÆS OGSÅ: Marie Watson afslører: Disse scener bliver taget om i “Forræder”

I afsnittet skal deltagerne på mission for at vinde flere penge til puljen. Men det hele kører ikke helt på skinner, for da de alle mødes igen efter deres togtur, opstår der en konfrontation mellem Marie og Havshen, da de alle skal beslutte, hvem der skal have et skjold. 

Marie vidste godt, at de alle var pressede under optagelserne, og at det ikke var et personligt angreb, men situationen berørte Marie mere, end hvad seeren fik lov at se. 

- Jeg kan mærke, jeg skal til at græde, så jeg finder en stol og sætter mig ned og prøver at tage mig sammen, fortæller Marie og tilføjer:

- Tårerne blev holdt inden, for jeg skal ikke sidde her og græde, men der trillede dog en enkelt, og så kom nogle af de andre piger hen til mig. Jeg er ikke rasende på Havshen, det er bare sådan jeg reagerer, og det kan jeg ikke gøre for, fortæller Marie.

LÆS OGSÅ: Lise-Lotte Lohmann skærer igennem: Folk keder mig for hurtigt

Ifølge Marie var det hendes diagnose, der gik ind og påvirkede hendes følelser. 

- Jeg har ADHD, så jeg blev påvirket, fordi jeg blev i tvivl om, hvad jeg havde sagt, og hvad jeg ikke havde sagt, fordi Havshen reagerer, som han gør. Mine følelser grundet min ADHD bliver forstærket, når jeg ender i sådan nogle situationer. Så jeg blev rigtig ked af det over, at jeg havde gjort Havshen ked af det, eller at jeg var for hård i tonen. For hans reaktion afspejler, at jeg havde gjort noget galt, så jeg blev i tvivl, fortæller Marie. 

I programmet får Marie og Havshen talt ud om det hele ved det runde bord, og Marie fortæller, at der i dag ingen stridigheder er mellem dem. 

Se "Forræder" hver fredag klokken 20.00 på TV2 eller TV2 Play.