Den 30-årige standupkomiker Victor Lander er i øjeblikket aktuel i den nye sæson af "Forræder". Spillet er i gang, og Victor skal bevise sin loyalitet, men det kan være svært, når han bliver stukket i ryggen.
Allerede i første afsnit spreder Eva Jin, som er Victors gode kollega, nemlig hurtigt rygter om, at han må være en af forræderne - et rygte hun får spredt godt og grundigt.
Op til optagelserne havde Victor været ude for at købe det helt perfekte outfit til optagelserne, men af en helt særlig grund valgte han at droppe sin geniale plan.
Artiklen fortsætter under billedet:
Alle deltagerne samlet foran Bernstoff slot 2025.Foto: Bo Nymann
Victor havde ellers sørget for, at han skulle stå knivskarpt i sit nye kluns.
- Østre Gasvært havde to dage inden, jeg skulle afsted, haft et lagersalg, hvor de solgte ud af deres gamle kostumer. Så havde jeg været derude og købe tre virkelig flotte og gamle middelalder sæt med blonder. Jeg tænkte, det var sjovt at være ham, der gik ind til "Forræder", med alt det skøre tøj på, fortæller Victor.