Omgivet af marker og skov troner den gamle tofløjede herregård Broløkke i landskabet på Langeland, og den fik sidste år en helt særlig betydning for 32-årige Anders Ingwersen og 28-årige Emilie Lindevang.
- Det var der, hvor 'Kærlighed hvor kragerne vender' blev optaget, så det var der, vi mødte hinanden for første gang, forklarer Emilie til HER&NU.
Under optagelserne til 'Kærlighed hvor kragerne vender' lejede produktionen værelser på herregården til deltagerne, og til sommer planlægger parret igen at overnatte i sengene bag de gule mure - denne gang på samme værelse.
- Vi vil gerne besøge stedet igen, når det er godt vejr. Derfor har vi aftalt, at vi tager derhen til sommer, fortæller Emilie og Anders supplerer:
- Jeg har jo en båd, og jeg tænker da, at vi sejler en tur til Langeland i den.
I parrets fælles lejlighed har de i dag også et minde om Broløkke. På en plakat, med en illusion af to hænder som fletter fingre, står der nemlig '29. august 2023 - Broløkke'.
"Kærlighed hvor kragerne vender" 2024Anders IngwersenEmilie LindevangNYMANN, BO