Liv deltog i anden sæson af 'Ex on the Beach'. Selvom hun fik hygget sig - og ikke mindst fandt veninden Tabita Thinggaard Pedersen, som hun senere deltog i seneste sæson af 'X Factor' med - så blev det ikke i 'Ex on the Beach', at Liv fandt kærligheden.
Siden Liv blev en offentlig person, så har den eneste romantiske relation, man har hørt om, været, da hende og Tabita flirtede med tanken om at være mere end venner - men desværre på forskellige tidspunkter.
– Jeg tror, vi spillede lidt på det der med at være kærester i starten, og så tror jeg, at jeg lidt godt selv kunne lide idéen om det og tænkte, at det kunne faktisk være ret fedt at have en pige som kæreste, forklarede Liv dengang, men fortalte, at Tabitas vilde liv skræmte hende fra det igen, selvom Liv var mere end klar til kærligheden.
– Jeg har været single i fire år, jeg gider det ikke mere, lød det med et højt grin fra Liv tilbage i maj 2019.
Tabita og Liv nåede til Five Chair Challenge i årets 'X Factor'
'Ex on the Beach'-damerne Tabita og Liv i 'X Factor 2020' (Foto: Lasse Lagoni)