Billetterne revet væk: Afslører stor nyhed

En rift om billetterne til Simon Kvamms turne har gjort, at han nu afslører, at der er flere koncerter på vej. 

Logo Realityportalen Logofil

Simon Kvamm fyldte 50 år i tirsdags, og her kunne han afsløre i et Instagram-opslag, at han vil gøre noget, han aldrig har gjort før.

Simon har nemlig arrangeret en turne, med det simple navn "Alle sange". Det bliver en turne, hvor han besøger kirker over hele landet og spiller udvalgte sange fra hele sit bagkatalog. Stemningen bliver lidt anderledes, når koncerten kun byder på Simon Kvamms sangstemme og et klaver i det guddommelige rum. 

LÆS OGSÅ: Bag kameraerne: Sådan fungerer panelet i "Spillet"

Billetsalget startede i dag torsdag d. 20. februar kl. 10, og på bare 10 minutter var alle billetter udsolgt, og hele hjemmesiden var gået ned på grund af enorm trafik. 

Den store rift om billetterne har sat ild i kommentarfeltet, hvor flere ytrer deres ærgrelse over ikke at have fået fat i billetter. Men ærgrelsen varede ikke længe, da Simon kunne annoncere, at der var gode nyheder på vej. 

LÆS OGSÅ: Tv-kendis er blevet far: Se de søde billeder

I et hasteopslag kunne Simon bringe den glædelige nyhed, at han har forberedt 22 ekstrakoncerter, og billetterne er allerede til salg. 

- Hvad fanden sker der!? Samtlige billetter til min KIRKETOUR var væk kl 10.10…billet-sitet crashede sgu pga trafik. Godt vi har forberedt ekstra muligheder…billet via link i bio (som forhåbentlig ikke crasher)…tak for den store interesse, skriver Simon på i et Instagram opslag.

OBS: Allerede kort tid efter artiklen blev bragt, var disse shows også udsolgt.