Mikkel Beha Erichsen, 53, og hans kone, Marian Midé Andersen, har haft den store pengepung fremme for at gøre noget godt for deres store familie. De har investeret i et 324 kvadratmeter stort landsted ved Hundested, så alle kan bo sammen.
Det afslørede han, da han forleden kom til Billed-Bladets TV-Guld på Hotel d'Angleterre i København.
- Huset skal bruges til, at vi kan være der hele familien. Vi er jo blevet en stor familie, og vi bor allesammen småt, så nu får vi et sted, hvor der er plads til alle, hvilket er så skønt, fortalte han.
LÆS OGSÅ: HER ER DE: Fire sønderjyske mænd i nyt kærlighedsprogram
Huset kræver arbejde
Indtil videre må familiemedlemmerne dog lige holde igen med flyttebilerne.
- Det skal dog lige bygges lidt om, før vi rykker ind. Lige nu er det murerbaljer og koben, fortalte Mikkel Beha, der derfor har stillet sejlerplanerne i bero.
LÆS OGSÅ: ’Bagedyst’-stjerne med nye tv-projekter
Familien har ingen rejseplaner foreløbigt.
- Vi elsker virkelig at være hjemme i øjeblikket. Det er ikke, fordi vi ikke har ideer, dem har vi masser af, men vi nyder bare at være lidt herhjemme, fortæller han.
LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-Aske Bangs store år