'Deadwood' nævnes ofte som en af HBO’s bedste serier nogensinde. Alligevel blev den tilbage i 2006 aflyst efter bare tre sæsoner. Nu er Al Swearengen og resten af hovedpersonerne fra den lovløse by i Det Vilde Vesten imidlertid tilbage. I 'Deadwood – The Movie' møder vi dem, et årti efter at den oprindelige serie sluttede. South Dokota er nu blevet en selvstændig stat, men snart blusser gamle rivaliseringer op, mens alliancer testes i en ny og udfordrende tid.
Hvad: Ny filmfortsættelse til den legendariske serie
Hvem: Ian McShane, Timothy Olyphant, Molly Parker m.fl.
Hvornår: Premiere d. 1. juni
Hvor: HBO Nordic
Bonusinfo:
– 'Deadwood' blev i sin tid nomineret til i alt 28 Emmy-statuetter, hvoraf den vandt de otte.
– Serien er skabt af David Milch, der tidligere har stået bag politiserien 'NYPD Blue' samt været manuskriptforfatter på 'Distrikt Hill Street' og 'Advokaterne'.
Han er 46 år, demokrat og er af flere blevet sammenlignet med Barack Obama for sin utrolige evne til at begejstre. Tilbage i 2016 fik det ham - stik mod alle odds - næsten valgt til senatet i den ellers ærkekonservative stat Texas. Nu stiller Beto O’Rourke så op som kandidat til det amerikanske præsidentvalg, men hvem er han egentlig, denne 46-årige komet? Det er der mulighed for at blive klogere på i denne dokumentar.
Hvad: Politisk dokumentar
Hvem: Den demokratiske himmelstormer Beto O’Rourke
En skolelærer og en servitrice, der indleder en affære. Det lyder måske ikke som det allermest ophidsende. Alligevel er det ikke tilfældigt, at 'The Affair' regnes som en af tidens bedste serier. Her udforskes nemlig på fascinerende vis de mørkere konsekvenser af vores handlinger, da tilskueren undervejs får mulighed for at se begivenhederne fra flere perspektiver og synsvinkler. Foreløbigt er der produceret fire sæsoner. Ruth Wilson og Dominic West spiller hovedrollerne.