Dagen inden prins Christian blev testet positiv for corona, besøgte kronprins Frederik NATO-øvelsen Steadfast Jupiter-Jackal 2020 på Oksbøl Kaserne. Øvelsen, der sluttede i onsdags, skulle certificere Danmark, Belgien og Hollands evne til hurtigt at kunne oprette et fælles specialstyrkehovedkvarter som en del af NATOs reaktionsstyrke.
Frederik måtte knibe øjnene sammen for at kunne se alt på skærmen (Foto: Morten Fredslund/SOKOM)
Normalt kan et midlertidigt hovedkvarter af den størrelse kun leveres af de større medlemsnationer i NATO, men nu altså også af de tre mindre lande i fællesskab. Efter besøget gik kronprins Frederik i en ugelang karantæne på grund af prins Christians påviste coronasmitte, men testede ligesom resten af familien negativ.