Aldrig sket før: Her bliver “X Factor”-finalen afholdt

Når vinderen af "X Factor" 2024 skal kåres, bliver det i Jyske Bank Arena i Odense. 

logo herognu HER&NU HN

I to år i træk har Arena Randers dannet rammerne for det store finalebrag i "X Factor" – I 2023 vandt Rosel, og i 2024 sang Helene Frank sig hele vejen til trofæet. Stemningen har været høj, men i år skifter finalen scene.

"X Factor" pakker nemlig mikrofonerne, de ikoniske hvide dommerstole – og sandsynligvis en god portion dramatiske dommerpauser – og rykker teltpælene til Fyns hjerte – Odense!

- "X-factor"-finalen kommer til Odense, og sammen med byens øvrige events, kulturliv og festivaler er det med til at cementere et stærkt byliv. Vi glæder os til at kunne byde op mod 4200 gæster velkommen til X-factor finalen, og vi glæder os til at skulle være værter for et festligt og fællesskabende arrangement, der inspirerer danskere til at finde begejstring for musik, lyder det fra Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel. 

Årets "X Factor"-finalister kommer altså til at optræde foran et endnu større publikum end de forgange år med mere end 4200 publikummer i Jyske Bank Arena i Odense. Billetterne kan købes på Ticketmaster.dk allerede nu! 

LÆS OGSÅ: Theis efter kritik: Alle burde gøre som mig

Finalen løber af stablen 4. april 2025.