Inden “X Factor"-liveshows i år begynder, er deltagerne så småt i gang med at blive gjort klar til at stå på den store livescene, og igen i år har nogle af årets livedeltagere valgt at få et nyt artistnavn.
I dette års “X Factor” er det to solister og tre grupper, som går på scenen på fredag med et helt nyt navn. De nye navne byder på kreativitet og finurligheder med store og små bogstaver.
Her kan du læse om deltagernes officielle artistnavne:
HVA SÅ ASTA
17-årige Asta Risager Christensen er årets solist under 23 på Simon Kvamms team. Til dagligt er hun HF-studerende og bor i Øster Brønderslev, men på fredag skal hun indtage scenen med sit nye artistnavn HVA SÅ ASTA.
17-årige Asta Risager Christensen til pressesdag på "X Factor" 2025.Henrik R. Petersen
Ifølge Asta byder første liveshow på noget lidt anderledes fra hendes side af, og derfor skal artistnavnet passe med hendes optræden.
- Mig og Simon blev enige om, at Asta var for sort og hvidt i forhold til, hvad vi ville lave. Vi vil gerne køre den stil, jeg normalt kører, altså den jeg er nu, men bare skruet ret meget op. Så synes vi, at Asta blev lidt for kedelig i forhold til, at der er så mange farver, der kommer indover. Så vi valgte at skrive HVA SÅ ASTA, fordi det var frisk og ungt - og lidt Nordjysk.
Men det var ikke det eneste navn, som var oppe at vende.
- Vi havde Asta med punktum (Asta.) oppe at vende, men ellers havde vi bare HVA SÅ ASTA, og var ret hurtigt med på den.
Thomas Kofoed Lundegaard til pressedag på "X Factor" 2025 TV2.Henrik R. Petersen
30-årige Thomas Kofoed Lundegaard er Simon Kvamms artist over 23 år. Thomas bor med sin kone Helene og sin søn Hubert på Amager og arbejder til daglig i en fritidsinstitution. På fredag indtager Thomas scenen som thomas ove.
- Ove er mit mors efternavn, og så sagde jeg bare til Simon, at jeg også hed Ove, og det var mit Instagram-navn til at starte med. Så synes Simon, det lød sejt, og så sejt ud. Og det var win win, fordi så behøvede jeg ikke at lave om på mit Instagram-navn, fortæller Thomas.
Der er dog et andet navn, som Thomas mener, det nye artistnavn kan minde om:
- Jeg tænkte selv på David Owe, da jeg hørte det. Jeg har vendt det med folk, om det er en association, som folk laver. Men det gør ikke så meget, David Owe er fed nok, fastslår Thomas.
9000 HÅB
Pressedag på "X Factor" 2025 TV2.Henrik R. Petersen
Årets eneste trio består af drenge 22-årige Nikolaj Lange Sørensen, 21-årige Gustav Kappel og 22-årige Magnus Fløe Simonsen. De aalborgensiske drenge lægger ikke skjul på, hvor de er fra, og derfor skulle deres artistnavn også være en hyldest til deres by.
- Vi har skiftet navn, nu hedder vi 9000 HÅB. 9000 er, fordi vi er tre drenge, som bor i Aalborg lige nu. Gustav, som er tilflytter, og os to som er aalborgensere. Og så tror jeg, at håbet kommer lidt af, at en ting er Simons håb, og så synes han også, at det lød fedt og klingede godt. 9000 HÅB det lyder meget fedt, fortæller Magnus til HER&NU/Realityportalen.
- Jeg tror samtidig også, at håbet i vores navn ligesom også symboliserer vores rejse gennem “X Factor”, at vi måske kommer som en underdog, og nu står vi i liveshows. Så det her med, at vi er tre drenge fra Aalborg, der går ind til det her fulde af håb, glæde og energi, fortæller Gustav.
Thomas Blachmans gruppe består af brødrene 23-årige Mathias Jokszies og 27-årige Marcus Jokszies. Brødrene bor begge i Haderslev, hvor kun en væg skiller dem ad, da de til dagligt lever som naboer. De bruger meget tid sammen, og det vil de blive ved med i deres tid i “X Factor”, hvor de på fredag indtager scenen som gruppen Blomster Bror.
23-årige Mathias Jokszies og 27-årige Marcus Jokszies til "X Factor" 2025 pressedag.Henrik R. Petersen
- Thomas fik idéen til Blomster Bror. Jeg synes, det havde en skøn, akavet poesi over sig, som også spiller meget godt sammen med dem, vi er som mennesker, fortæller Mathias.
- Vi kan rigtig godt lide, at det rejser flere spørgsmål, end det besvarer. Det er fedt med lidt mystik engang imellem, og vi kan godt lide at få folk til at tænke, det er sundt at tænke, uddyber Marcus.
Ifølge Mathias er der noget smukt og skævt over, at både kan symbolisere mælkebøtten eller solsikken.
- Vi fik jo med det samme det her billede af vores hoveder inde i en solsikke, som også på en eller anden måde indkapsler det her akavet univers. Solsikken er en meget undervurderet blomst, meget smuk blomst, men som også på en eller anden måde ligner en mælkebøtte, fortæller Mathias og Marcus tilføjer:
OH LANDs gruppe er ingen andre end 21-årige Elias Crone Wichmann og 21-årige Viktor Balsløv. Elias bor i Trådrød og Viktor bor i Aarhus, men distancen er intet problem for gruppen, der har masser af tid til “X Factor”, da de begge er i gang med deres sabbatår.
21-årige Elias Crone Wichmann og 21-årige Viktor Balsløv til "X Factor" 2025 pressedag TV2.Henrik R. Petersen
- Vi hedder Darling. Da vi startede samarbejdet med OH LAND, så skulle vi finde på et navn, og så snakkede vi lidt frem og tilbage, og kom med en masse forskellige idéer, og så ramte vi så på Darling. Vi synes, det ramte den vibe, som vi gerne vil have i "X Factor", og det vi vil lave i vores liveshows. Det er lidt sådan en nostalgisk, kærlig og lidt tilbage i tiden stil, som vi gerne vil køre, fortæller Viktor.