I 2007 stoppede Sara Bro med at lave tv-programmet 'Hjerteflimmer'. Lige siden er vi en del, der har savnet det. For hvem kan ikke bruge lidt vejledning i krælighedslivet, der kan være lidt af en følelsesmæssig rutsjebanetur?
Heldigvis er hjælpen på vej, for i dag genopstår 'Hjerteflimmer' som podcast. Det fortæller 'Vild med dans'-stjernen på sin Instagramprofil.
- Vi er åbenbart ikke blevet bedre til det med kærlighed siden mit tv-program 'Hjerteflimmer' stoppede i 2007 (4 uger før termin med min søn Fritz), for jeg er lige siden ofte blevet spurgt, hvornår det ville vende tilbage. Det gør det idag - nu som podcast, skriver Sara Bro.
Dengang i 2006 og 2007 blev programmet sendt hver mandag eftermiddag, hvor Sara Bro og et kærlighedspanel bestående af kendte danskere hjalp Danmark med at navigere i kærligheden. 'Hjerteflimmer' var en form for tv-brevkasse, og der blev målt højere seertal en klassikeren 'Beverly Hills 90210', kunne DR dengang fortælle.
- Der fandtes hverken tinder, happen eller bumble. Og heller ikke Snapchat og Instagram, og Facebook var lige kommet til Danmark. Nu er vi allesammen blevet 14 år ældre, og hvordan går det så med kærligheden nu?, spørger Sara Bro.