Amalie Bust Kronil fra 'Paradise Hotel' 2015 og Nicklas Bust fra 'Bikini Island' venter deres andet barn sammen. Parret afslørede i 2015, at de var blevet kærester og blot to år efter blev de forlovet, da Nicklas friede på Amalies 23 års fødselsdag. I 2018 blev parret forældre til sønnen Elias, og nu er Amalie gravid igen.
- En lillesøster? Mener i seriøst det mor og far, skriver Amalie på sin Instagram profil til et billede, hvor sønnen, Elias, holder en lyserød kanin og ved siden af hænger en ballon, hvor der står 'Baby girl'.
- Nå, men hvis det ikke kan være anderledes, må jeg jo hellere tage pænt imod hende til januar, skriver Amalie fortsat til billedet på Instagram, hvor parret afslører, at de venter en pige til januar.