Det er efterhånden en del år siden, at tv-vært Ibi Støving checkede ud som vært i det populære realityshow 'Paradise Hotel', hvor hun i perioden 2005-2007 var med til at lave de tre første sæsoner.
Sidenhen er realityshowet blevet til hele 19 sæsoner, hvor intriger, sex og fest på luksuriøse hoteller i Mexico stadigvæk fastholder en bred seerskare.
Da HER&NU/Realityportalen møder Ibi Støving på rød løber til Nordisk Film Fondens 'Isbjørnen 2023', husker hun også tydeligt, hvor svær en tid det var for hende, dengang 'Paradise Hotel' blev vist for første gang på tv.
- Jeg husker tiden som noget meget ’udskældt’
i starten. Jeg tror virkelig, at jeg var igennem hakkemaskinen - særligt hos ’De sorte
spejdere’ (Tidligere radioprogram på DR's P3 med Anders Breinholt og Anders Lund Madsen som værter, red.), fortæller Ibi og fortsætter:
- Deres kritik var alla ’Hvorfor skal vi nu det?’
og ’Hvorfor skal vi se på folk i bikinier’. Jeg kan huske, det var en periode, hvor
jeg tænkte: 'Hold nu kæft, hvor får man meget skæld ud for at være vært’. Det var en
periode, hvor jeg synes, det var voldsomt at gå på arbejde, men ja… Det lever
jo stadigvæk endnu, så. Hvem griner bedst nu, fortæller Ibi og understreger, at hun også har det fint med både Anders Breinholt og Anders Lund Madsen i dag.