Ikke set på tv: Stor diskussion til morgenmaden i "Kærlighed hvor kragerne vender"

Det er ikke alt, man som tv-seer får lov til at se, og til morgenmaden i "Kærlighed hvor kragerne vender" opstod der drama ved både Jonas' og Mads' borde. 

logo herognu HER&NU HN

Det var næsten som om, at de 21 kvinder i "Kærlighed hvor kragerne vender" havde hørt et startskud, da dørene til morgenmaden åbnede i programmet.

Flere af dem satte tempoet gevaldigt op og med hurtige skridt gik de hen for at tage plads ved den fyr, de fandt mest interessant. 

LÆS OGSÅ: Sinan blev presset af sin mor til at prøve en pige

Ved Jonas’ bord var der stor konkurrence om pladserne. Det fortæller den 30-årige vestjyde til HER&NU.

- Der var lidt slåskamp ovre ved mit bord, da pigerne kom ind til morgenmaden. Klara var op og diskutere meget med en anden kvinde omkring en plads ved bordet, fortæller Jonas og forklarer: 

- Mens Klara gik op for at sige godmorgen til mig, satte en anden kvinde sig på den stol, hun havde udset sig. Klara reagerede straks og sagde: "Skal du ikke lige sige hej først?". De blev meget sure på hinanden lige der. Det var lidt hektisk.

Klara endte dog med at få en plads ved bordet til stor lettelse for Jonas, som har et særdeles godt øje til den 25-årige brunette. 

Kamp om opmærksomheden

Slåskampen ved Jonas' bord var ikke det eneste drama til morgenmaden. Også ved Mads' bord var der problemer. Her var det dog ikke pladserne, men kampen om opmærksomheden, der skabte kaos. 

- Der var to kvinder, der satte sig lige ved siden af mig, som talte uafbrudt. De snakkede bare løs, hvilket gjorde det svært for mig at få en ordentlig samtale med de andre kvinder, fortæller Mads og fortsætter:

- Jeg forsøgte nogle gange at bringe noget op og få en samtale til at gå hele vejen rundt om bordet, men de to fyldte så meget. Det var to kvinder, jeg nærmest havde afskrevet, så det var ret frustrerende, at det var dem, der virkede mest interesserede.

”Kærlighed hvor kragerne vender” kan ses hver tirsdag på TV 2 klokken 20:00 og på TV 2 PLAY.