Jackie og Frederik smaskforelskede: Tager stort skridt

Jackie Navarro og Frederik Skovbjerg er klar til at tage hul på et helt nyt kapitel sammen.

logo herognu HER&NU HN

Den tidligere "Forsidefrue" Jackie Navarro afslørede i januar i år, at hun var blevet kærester med "Ex on the Beach"-stjernen Frederik Skovbjerg. 

LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard i vild forvandling

Siden da har turtelduerne ikke set sig tilbage. I begyndelsen af marts delte den 39-årige Jackie et billede af en glitrende diamantring, hun havde fået i gave af sin nye kæreste. Der var dog ikke tale om en forlovelse.

- Det er bare en gave, fordi han elsker mig, fortalte hun dengang.

Kærligheden er ikke til at tage fejl af - og nu har det glade par delt en kæmpe nyhed. De skal flytte sammen. 

-  Vi er snotforelskede, fastslår Jackie og fortsætter:

-  Vi flytter sammen officielt i maj. 

Jackie flyttede for nylig ind i en lejlighed i Rungsted, og dér skal parret altså bo sammen.

- Det er det nemmeste i forhold til børnene. De går i skole ved siden af og Chloé (Jackies yngste datter, red.) starter i maj måned og det kommer til at betyde så meget mere frihed for mig og børnene, fortæller hun. 

Jackie har fire børn fra tidligere forhold og Frederik har en datter.