Nu får fansene mulighed for at se det øjeblik, hvor Kim og Kanye delte den store nyhed med resten af familien. Det er nemlig en del af den kommende sæson af 'Keeping Up With the Kardashians'. Det viser en teaser fra den kommende sæson.
Nyheden skaber naturligvis stor glæde hos resten af realityfamilien. Kris Jenner er tydeligt overrasket, og Scott Disick bryder ud i stor jubel, da Kim og Kanye delte den store nyhed med dem.
Traileren afslører også, at sæsonen muligvis kommer til at indeholde en del med Kanye West. Rapperen har en rolle i flere af de historier, som sæsonen efter alt at dømme komme til at fokusere på. Og det er naturligvis ikke uden drama.
I forvejen har kendisparret børnene North, Saint og Chicago. Det kommende fjerde barn er endnu en søn, der ventes at komme til verden til maj. Det er igen via en rugemor, ligesom da datteren Chicago kom til verden, men det er en ny rugemor denne gang, da den tidligere selv er gravid i øjeblikket.