Blåt hus - Louise og Kim.
Foto: Thomas Sinkbæk/TV 2
Kæmpe vægttab: Så meget tabte Kim sig i "Nybyggerne"
Kim Svane-Skov fik nok at spise, men kiloene raslede alligevel af.
Man skulle tro, at Kim Svane-Skov havde medvirket i "Robinson Ekspeditionen" og ikke "Nybyggerne", hvis man udelukkende kigger på den forvandling, han vægtmæssigt har gennemgået i programmerne uge for uge.
LÆS OGSÅ: Nynne og Peter skal være forældre
Artiklen fortsætter under videoen af Maise og Simon fra "Nybyggerne".
- Jeg tabte ti kilo. Man kan se det på billederne undervejs i
programmet – hold kæft der er forskel. Det var ikke, fordi vi ikke spiste, vi
spiste alt, vi kunne få fat i, men det var ekstremt hårdt, men også ekstremt
lærerigt, fortæller Kim, da HER&NU besøger ham og Louise i deres nuværende hus i Holstebro.
Kim har taget nogle af kiloene på igen, men ikke dem alle.
- Det gik lige stærkt nok, men jeg
tænkte ikke over det. Det var faktisk, da vi kom ud til en dame, der har "Smukt &
Brugt", hvor vi var i program et, og så gik der noget tid, før vi så hende igen,
hvor hun så kommer hen til mig og siger, ”Kim, skal jeg smøre dig en rugbrødsmad?”, griner Kim og tilføjer:
- Jeg kan godt selv se, der er sket en stor udvikling, men jeg
tænkte ikke over det undervejs. Det var bare hårdt arbejde og mange timer. Den
ene dag hamrede jeg sten i ni timer.
LÆS OGSÅ: Oh Land sadler om: Jeg tror, jeg har fortrudt
Tog kiloene på
Det er dog ikke alle deltagerne i "Nybyggerne", der kan smile af et stort vægttab. For Maise og Simon var det lige omvendt.
- Alle tabte sig i "Nybyggerne" undtagen os. Vi spiste konstant, og vi elsker bare mad. Så det kostede lige plus syv kilo til mig, upsi, skriver Maise til en video på Instagram.
LÆS OGSÅ: Gustav Salinas køber hus til over 10 millioner: Skal totalrenoveres
Se den skønne video, Maise har delt herunder: