Parret er allerede et godt stykke i planlægningen af brylluppet, som skal stå i maj måned i år.
- Det er heldigvis ude på Dronninglund slot, og de har jo styr på sådan noget, så det er jo dejligt. Lige nu er vi oppe på 116 gæster, men nu må vi se, hvor mange der kommer.
Parret skal giftes i den tilhørende slotskirke på Dronninglund slot, og der er for alvor lagt op til, at det bliver et ægte prinsessebryllup. Spørgsmålet er, om Nicoline har fundet en prinsessekjole.
- Jeg har ikke fundet kjole endnu, men det kommer. Jeg har en idé til, hvordan den skal se ud.