Først måtte vi sige farvel til sanger Anne Dorte Michelsen, så var det skuespiller Marie Bach Hansen, der forlod ballet, og i sidste uge var det tv-dessertkokken Christel Pixi, der blev stemt ud af 'Vild med dans'.
Denne fredag kom turen så til endnu en kvinde. Birgit Aaby er ude af 'Vild med dans', hvor hun i aften dansede ønskedansen street med dansepartneren Frederik Nonnemann.
Birgit Aaby og Frederik Nonnemann røg ud af 'Vild med dans' efter omdansen mod Michael Maze og Mie Moltke (Foto: Henrik R. Petersen)
- Det er jo ikke fordi, vi ikke gerne ville blive, men nu har vi ligget så lavt, og vi vidste jo godt, at det ville ikke blive ved med at gå - altså, vi skal virkelig have mange stemmer for at fortsætte, fortæller Birgit Aaby til Realityportalen.
Bookmakerne havde da også dømt parret ude de sidste mange uger, men denne gang fik de desværre ret.
- Det har jinxet det lidt for mig, fordi jeg synes, det var irriterende at blive dømt ude konstant, men altså, nu fik de jo ret, siger Birgit og trækker på skuldrene.
- På et eller andet tidspunkt skulle de jo have ret, om man så gik hele vejen til finalen, tilføjer Frederik.
- Vi ved rigtigt meget om hinanden, vi er rigtig gode til at drikke rødvin, om det er en flaske på bordet eller at sidde derhjemme og lægge tarotkort, vi fungerer bare godt, forklarer Frederik om venskabet.
Birgit Aaby og Frederik Nonnemann er altså nu ude af 'Vild med dans' efter, de var i omdans med Michael Maze og danser Mie Moltke, der blev de heldige, som seerne i stedet valgte at sikre endnu en uge i programmet efter deres vals.